Enggaard ansætter byudviklere
Henning Winther, 49 år og bosiddende i Aarhus, er per 1. august tiltrådt en stilling som byudvikler hos entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, hvor han får udgangspunkt i virksomhedens afdeling i Ceres Byen i Aarhus. Henning kommer til at indgå i A. Enggaards voksende bystrategiske team, der arbejder med strategisk og helhedsorienteret byudvikling med fokus på blandt andet social bæredygtighed og byliv i forbindelse med virksomhedens projekter i hele landet.
Konkret kommer Henning blandt andet til at blive en central del af virksomhedens store engagement i revitaliseringen af Gellerup. Henning har stor erfaring med Gellerup fra blandt andet ti års ledelse af sociale indsatser i Gellerup for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Han har også tidligere arbejdet som specialkonsulent hos den bystrategiske rådgivningsvirksomhed Byrumklang og været boligsocial områdechef hos Domea.dk. Henning kommer senest fra en stilling som udviklingskonsulent i Østjysk Bolig, hvor han arbejdede med strategisk og inddragende byudvikling.
Samtidig er Maya Arffmann, 39 år og bosiddende i København S tiltrådt en stilling som byudvikler hos entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard. Maya får udgangspunkt i virksomhedens nye kontor i BLOX HUB i København K og kommer til at indgå i A. Enggaards voksende bystrategiske team, der arbejder med strategisk og helhedsorienteret byudvikling med fokus på blandt andet social bæredygtighed og byliv i forbindelse med virksomhedens projekter i hele landet. Konkret kommer Maya blandt andet til at blive en central del af virksomhedens store byudviklingsprojekter i Odense, herunder udviklingen af Odense Inderhavn.
Maya skal i den nye stilling bidrage med sin store erfaring inden for strategisk og inddragende byudvikling. Som chefkonsulent i byudviklingsselskabet NærHeden PS havde hun gennem knap syv det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af Høje-Taastrup Kommunes nye bydel, Nærheden. Hun har desuden som konsulent i rådgivningsvirksomheden Pluss Leadership beskæftiget sig indgående med byudvikling i netop havneområder, herunder Køge Kyst og Kanalbyen i Fredericia.
Maya er kandidat i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har en master i strategisk byplanlægning fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hun kommer senest fra en stilling som projektudviklingschef i FB Gruppen, der udvikler ejendoms- og bydelsprojekter i Storkøbenhavn.