23948sdkhjf

Entreprenør på plads til 100 millioners svømmecenter: ”Et kanon projekt”

Et af de største anlægsprojekter i Vesthimmerlands Kommunes historie rykker et afgørende skridt nærmere. Vinderen af udbudskonkurrencen til at bygge det kommende Svømmecenter Vesthimmerland i Aars er Svend Aage Christiansen A/S. 

Entreprenørfirmaet fra Østervrå, der de seneste uger er blevet kendt som landsholdsspilleren Joakim Mæhles hjemby, skal opføre svømmecenteret med arkitektoniske udtryk i den lokale ånd med inspiration fra kunster Per Kirkeby, der siden slutningen af 1970’erne har haft stor indflydelse på udformningen af Aars by. 

– Svømmecenter Vesthimmerland er både en spændende opgave for os og et kanon projekt, hvor vi som totalentreprenør ser frem til at vise, hvad vi kan med byggerier. Samtidig må jeg bare sige, at svømmecenteret skal bygges i et rigtig flot område, så det bliver rigtig godt at komme i gang, siger Svend Aage Christiansen om det kommende byggeri, der er 2.638 kvm i grundplan. 

De dystede om Aars' nye svømmecenter

Vesthimmerland havde i starten af året haft tre bud på det nye svømmecenter forbi brugergrupper, og på den baggrund gik kommunen og rådgivningsfirmaet Sweco i dialog med de enkelte totalleverandører om forbedring til de indsendte forslag. 

De tre totalentreprenører, der var udpeget til at komme med bud var:

  • C. C. Contractor

  • M. Thomsen Støtt/Enggaard

  • Svend Aage Christiansen 

Byggeriet af svømmecenteret koster 99,7 mio. kr., hvoraf Jutlander Fonden Himmerland støtter med 13 mio. kr. 

- Her får vi et 50 meter bassin, som øger tilgængeligheden for både svømmere og offentligheden og samtidig indfrier vores forventninger om værtsskaber til kommende svømmestævner, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V, som også har en opgave i at finde 2,7 mio.kr. ved ekstern finansiering som eksempelvis fondsmidler. 

Det nye svømmecenter og det omkringliggende grønne område, der bindes sammen af banestien i det vestlige Aars, skal fungere som et samlingssted for folk i alle aldre. Selve svømmecenteret kommer til at bestå af en fælles sauna og forskellige bassiner, hvor der både er varmvandsbassiner til børnefamilier, borgere med handicap og arealer til eksempelvis familieomklædning og små arrangementer og events. 

Det forventes, at første spadestik til Svømmecenter Vesthimmerland i Aars tages i løbet af efteråret 2021, hvorefter svømmecenteret står klar til åbning i oktober 2023. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094