23948sdkhjf

NCC afleverer 100 millioners renovering

Næsten to år har Mølleparken afdeling 2 i Frederikshavn været under renovering, og nu lige op til sommeren står det hele færdigt som aftalt med bygherren, Boligforeningen Vesterport.

De 160 lejligheder har fået nye vinduer, boligventilation og nye altaner. Desuden er facaderne blevet efterisoleret, og de 120 har fået nye badeværelser. De 40 tilgængelighedsboliger er blevet totalrenoverede. 

- Jeg håber, beboerne bliver glade for deres boliger efter renoveringen, siger Frank Bo Lassen, områdechef i NCC i Nordjylland - totalentreprenør på projektet, i en pressemeddelelse.

Renoveringen begyndte i oktober 2019 og har omfattet cirka 13.000 kvm til en byggesum på næsten 100 mio. kr.

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Boligforeningen Vesterport, bygherrerådgiver D.A.I. og Rambøll som har projekteret både arkitekt- og ingeniørarbejderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156