23948sdkhjf

Droppede træbyggeri: Stigende materialepriser presser almene bygherrer

Flere større almene boligselskaber advarer nu om, at de frygter stop for nye almene byggerier på grund af de stigende priser på byggematerialer, som Licitationen indgående har beskrevet de seneste måneder.

I de seneste tal er prisen på eksempelvis stål pr. maj 2021 steget med over 53 pct. siden samme måned sidste år, mens prisen på nåletræ er steget med 23 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos det almene boligselskab Domea, der administrerer 35.000 almene boliger, er konsekvensen nu, at omkostningerne på nybyggeri oftere sprænger de rammer, som selskabet skal holde sig inden for.

- Vi er bestemt ikke de eneste bygherrer, som sidder med det her, men i det almene boligbyggeri har vi låste budgetter og arbejder med faste rammebeløb. Her er de prisstigninger, vi ser, helt ude af proportioner med rammebeløbene, som i forvejen er stramme, og stigningerne matches heller ikke af de indekseringer, der sker løbende, siger adm. direktør Thomas Holluf Nielsen.

Selskabets direktør for byggeri og byudvikling Charlotte Nørbak tilføjer, at det i sidste ende kan betyde pausede projekter.

Og det i en tid, hvor kommuner ifølge Bolig- og Planstyrelsen oftere stiller krav om op til 25 pct. almene boliger i nye lokalplaner, efter en lovjustering i 2015 gav lov til dette.

- Overordnet er frygten jo, at vi må sætte byggerier helt i stå, eller at det kan gå ud over kvaliteten. Vi har ikke så mange andre knapper at skrue på, siger hun.

Droppede træ-byggeri

Det er allerede eksempler på, at Domea har måttet gå på kompromis med oprindelige planer, nævner hun.

- Vi havde et konkret projekt i det nordjyske, hvor vi gerne ville lave et træbyggeri, men der er prisen for træ simpelthen blevet for høj. Licitationen gik 30 pct. over rammebudgettet, så nu er vi som direkte konsekvens af de stigende priser gået tilbage til det, vi kalder en tung facade, altså i beton i stedet for, siger Charlotte Nørbak.

Ifølge Domea er mulighederne således indskrænket til at sætte nybyggeri i bero eller drosle ned for bæredygtighedsambitioner.

- Det er ærgerligt, at vi skal gå på kompromis med en bæredygtighedsdagsorden på grund af stigende materialepriser, siger Charlotte Nørbak.

I Wood Supplys søstermedie Licitationen kan du læse, hvordan flere almene boligselskaber slås med problematikken og nu håber på et politisk indgreb (kræver abonnement). 

"Frygten er, at vi må sætte byggerier i stå": Almene bygherrer kæmper med stigende materialepriser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093