23948sdkhjf

Terrassehus ved Aarhus Å går til sydjysk entreprenør

Entreprenørselskabet K.G. Hansen & Sønner har netop offentliggjort, at de er valgt til at opføre projekt Aros Åpark, en bolig- og butiksbebyggelse ved Aarhus Å. Det oplyser selskabet med hovedsæde i Grindsted og en afdeling i Aarhus på sin hjemmeside.

Projektet omfatter opførelse af et punkthus indeholdende en dagligvarebutik, indgangsparti i stueplan, 31 lejligheder i varierende størrelser fordelt på etagerne, samt en kælder til lager og cykelparkering – i alt et samlet areal på 3.000 kvm. 

Byggeriet er beliggende, hvor Thorvaldsensgade krydser Vestergade og hvor åen slynger. I dag ligger en Netto-butik på grunden. Hele arealet omdannes til en offentlig park med adgang til åen. 

I parken placeres den nye etageejendom, en teglbygning med facade i seks etager mod Thorvaldsensgade, som trapper ned mod åen, hvorved der skabes tre forskudte tagterrasser til husets beboere. 

Eriksen Arkitekter har slået stregerne til projektet. I samarbejde med landskabsarkitekt Kristine Jensen har selskabet tænkt sammenhængen med de øvrige grønne byrum og den grønne kile ind i projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094