23948sdkhjf

Anderledes rådgiveropgave er netop udbudt

Typisk når man tænker i design og indretning af huse og bygninger, skal det helst tegnes sådan, at det er svært at bryde ind i. Men i en ny rammeaftale om arkitekt- og ingeniørrådgivning skal tankegangen vendes på hovedet.

Det er nemlig Kriminalforsorgen, der søger arkitekt- og ingeniørrådgiver samt bygningssyn, som skal rådgive dem i forbindelse med deres løbende hovedistandsættelser, vedligeholdelses-, ombygnings- og tilbygningsarbejder af deres bygninger, som altså består af blandt andet fængsler og arrester. Derfor skal sikkerhed i høj grad tænkes ind, og bygningerne skal indrettes, så det er svært at bryde ud. 

- Vi synes selv, at vi har en række spændende opgaver i vores fængsler, siger Morten Dindler Rasmussen, bygherrerepræsentant i Kriminalforsorgen, til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Rammeaftalen løber over fire år med mulighed for forlængelse i op til tre år, og den anslåede værdi af de første fire år ligger på 60-130 mio. kr. ekskl. moms, og forventningen er at prækvalificere tre hold, som der formegentlig vil køre forhandlingsrunder med i efteråret, så de er klar til at byde de nye rådgivere velkommen i det nye år.

Læs mere om udbuddet her i vores Udbudssektion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098