23948sdkhjf

Vestjyder vinder 80 millioners halprojekt på Falster

Om lidt under to år udvides hallerne i Nykøbing Falster med en ny, stor multihal, der skal kunne rumme store internationale sportsbegivenheder, koncerter og events. 

Gråkjær Erhverv med hovedsæde i Holstebro har vundet opgaven, og skal dermed stå for byggeriet af Guldborgsund Kommunes nye hal, der skal stå klar til brug i løbet af foråret 2023.

– Vi har, i samarbejde med vores team, GPP Arkitekter og Hamiconsult, udarbejdet et flot projekt, som vi glæder os rigtig meget til at opføre, udtaler direktør Henrik Skaarup fra Gråkjær i en pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune.  

For 80 millioner hal

Byggeriet skal også imødekomme en stor efterspørgsel på haltimer fra flere af kommunens skoler, foreninger med flere. Opførelse af den nye Multihal betyder endvidere, at sportsforeningerne og skolerne ikke længere får så mange aflysninger, når der er større arrangementer i hallerne. 

Den nye hal skal stå færdig om lidt under to år, og får plads til 2.500 siddende tilskuere og 500 ståpladser, og skal integreres med de eksisterende haller. Derudover er det vigtigt, at hallen kan leve op til sit navn Multihallen, og enkelt og nemt kan ændres fra sportsbegivenheder til et koncert- og konferencested. 

Den økonomiske ramme for byggeriet af multihallen er på 80 mio. kr., som er afsat i budgetaftalen for 2020-23.

Entrepnører fra Herning, Næstved og Holstebro i spil

Det er bygherrerådgiver Rambøll, der har gennemgået de bud kommunen har modtaget på at bygge Multihallen, og ud fra kriterierne i udbudsmaterialet har det resulteret i valget af totalentreprenørfirmaet Gråkjær. 

Ud af otte bydende havde kommunen i sin tid valgt at gå videre med C. C. Contractor fra Herning, Hoffmann fra Næstved samt Gråkjær Erhverv fra Holstebro.

Gråkjær Erhverv A/S og teamet omkring byggeriet af multihallen skal nu i gang med at omsætte tegningerne til virkelighed i tæt samarbejde med brugerne af hallen.

 Hallen skal stå færdig i løbet af foråret 2023. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096