23948sdkhjf

Dansk Boligbyg foran spændende opgave i Nørresundby

Fredag stikkes spaden i jorden til byggeriet af et plejehjem på 8.000 m² i Aalborg-bydelen Nørresundby. Dansk Boligbyg er hovedentreprenør.
På Carl Klitgaards Vej 5 i Nørresundby tager Dansk Boligbyg nu hul på byggeriet af et 8.000 m² plejehjem med 75 lejligheder, hver på ca. 65 m², en restaurant og en servicedel.

Første spadestik tages fredag den 30. marts kl. 12.00, og 18 måneder senere skal byggeriet, der bliver resultat af projektet ”Fremtidens Plejehjem”, stå klar til indvielse.

Plejehjemmet opføres på en vinkelgrund med én fløj i tre etager, parallelt med Limfjorden, samt én fløj vinkelret på Limfjorden i henholdsvis fire og fem etager.

Et væld af faciliteter
Byggeriet er direkte nabo til Limfjorden og med udsigt over mod Aalborg. Huset opføres på pæle – ca. 400 styk – i længder på mellem 18 og 24 meter. Facaderne opføres i hvid beton med forsætninger mellem vinduer. Huset udstyres med solcelleanlæg som en del af forsyningen. Vinduer og røg-opluk udføres med naturlig ventilation som WindowMaster.

De 75 lejligheder indrettes med eget lille køkken, depotrum, opholdsstue, soveværelse og stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelserne indrettes med to typer inventar, der begge er valgt for at fremtidssikre arbejdsforhold for personalet. Der er forberedt installationer for sensor-gulv, som registrerer hvis en beboer falder.

Restaurant og køkken opføres i stueetagen, og skal drives som en selvstændig enhed, hvor beboerne kan komme og spise, ligesom restauranten bliver åben for udefra kommende brugere. Servicedelen indrettes med alle faciliteter for personalet; fx administrationskontorer, omklædning, vaskeri og teknik. Der indrettes desuden fitness og wellness-rum for beboerne.

På hver etage bliver der en åben eller overdækket terrasse, hvor beboerne kan opholde sig. Der indrettes et sundhedsrum for beboerne; bl.a. med tandlæge. Desuden bliver der flere temaer som sanserum, orangeri og hotel-øer, hvor beboerne kan sidde og læse, have gæster og i øvrigt hygge sig med andre. I planløsningen er der lagt vægt på mulighed for fælles aktiviteter for beboerne på alle etager, og flere af rummene bliver i to etagers højde for at give dem de rette proportioner til rummets aktiviteter.

Læs mere om projektet på www.fremtidensplejehjem.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109