23948sdkhjf

Coor vinder stor driftskontrakt med DSB

De næste fem år skal facility management-leverandøren Coor stå for såkaldt soft facility mangement for DSB. Virksomheden er udpeget som vinder, og nu skal kommer standstill-perioden.

Soft FM-kontrakten omfatter bygningsrengøring, drift af otte kantiner, intern service, arealpleje inklusiv vintertjeneste, renovation, vagter og space management på DSB’s faciliteter i hele landet.

Det er nyt, at aftalen omfatter arealpleje. Det ligger i dag i en særskilt kontrakt.

Omfanget udvides samtidig med et areal på cirka 650.000 kvm, hvor DSB fremover udfører arealpleje og renhold på vegne af Banedanmark som led i at sikre et ensartet højt serviceniveau for kunderne.

Foruden udpegningen af Coor som vinder af Soft FM-kontrakten har ISS Danmark vundet DSB’s togrengøringskontrakt.

De to kontrakters samlede anslåede værdi er knap 1,8 mia. kr. for hele aftaleperioden på de fem år inklusiv mulige forlængelser på op til tre år.

- Med Coor og ISS på holdet er DSB godt rustet til de kommende års store opgave med at vinde kunder tilbage efter Covid-19 og understøtte rejsen mod en bæredygtig fremtid, siger økonomidirektør i DSB, Thomas Thellersen Børner, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi skal sikre vores togkunder en ren og tryg rejse både i de nuværende tog og i alle vores nye elektriske tog, som indfases løbende over de næste ti år. Med den nye Soft FM-kontrakt sætter vi samtidig øget fokus på bæredygtighed i blandt andet vores kantinedrift og affaldshåndtering, og det understøtter DSB’s miljømål om 90 pct. genanvendelse i 2030.

Kontrakten med ISS omfatter indvendig togrengøring samt fjernelse af ind- og udvendig graffiti på Fjern- og regionaltog samt S-tog.

ISS har allerede i dag ansvaret for rengøring af alle DSB’s tog, og med den nye kontrakt fortsætter ISS altså med at have ansvaret for området.

Fakta om kontrakterne

  • Arealpleje inklusive vintertjeneste på cirka 1,7 mio. kvm
  • Bygningsrengøring på cirka 80.700 kvm
  • Otte kantiner med cirka 36.000 gæster pr. måned
  • 6.700 ton affald pr. år.
  • 270.000 togrengøringsopgaver pr. år
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094