23948sdkhjf

Forbund: Energiforlig giver arbejde til VVSerne

Større energieffektivitet, der står centralt i det netop indgåede energiforlig, er lig med mere arbejde til VVSere. Det mener Blik & Rør.
Energiforliget, som et bredt flertal i Folketinget indgik sidste uge, medfører masser af arbejde til landets VVS’ere. Det mener Blik & Rørarbejderforbundet.

Den grønne omstilling til vedvarende energi kommer med flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse.

Energieffektivitet er en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Med de initiativer, der ligger i aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret energiforbruget med knap 7 % i forhold til 2010.

Aftalen indeholder blandt andet:
* at energiselskaberne i højere grad end i dag skal arbejde for at realisere konkrete energibesparelser f.eks. gennem rådgivning og tilskud til husholdninger og erhvervsliv,

* at energiselskabernes indsats på området øges med 75 % i perioden 2013 og 2014, og med 100 % i de følgende fem år i forhold til 2010-2012.

* at der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger, så de fremtidssikres over for stigende energipriser.

Oliefyr
Oliefyr har været et af knudepunkterne op til den endelige aftale. Med forliget indføres der stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013. Desuden vil det fra 2016 ikke længere være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder, hvor der er fjernvarme eller naturgas.

I 2012 til 2015 afsættes der en pulje på i alt 42 mio. kr. til at understøtte omlægning fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi.

Læs mere om : Bredt energiforlig i hus .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088