23948sdkhjf

Ingeniørkoncern i plus på bagkant af ekstraordinært år

Bundlinjen har skiftet farve hos selskabet bag ingeniørvirksomhederne Arne Elkjær A/S og Hamiconsult, Michael Due Holding. 

I 2020 landende overskuddet efter skat således på 625.000 kr. mod et minus på 7,9 mio. kr. året før. Samtidig gik bruttofortjenesten fra at være negativ med godt 100.000 i 2019 til at plus 2,1 mio. kr. 

Fremgangen er skabt på bagkant af et ekstraordinært 2019, hvor ejerleder Michael Dues bortgang medførte en række udfordringer. 

I 2020 har koncernen med 65 medarbejdere således etableret fælles topledelse i de to driftsselskaber, Arne Elkjær og Hamiconsult, og Kasper Fey-Hansen er nu blevet adm. direktør i begge firmaer. Samtidig blev det afsæt for at lave en fælles strategi: 

Har bundet selskaberne tættere sammen

De to rådgivende ingeniørfirmaer under Michael Due Holding, Arne Elkjær og Hamiconsult, er fettet mere sammen over en længere periodde.

I november 2019 blev Kasper Fey-Hansen udnævnt som adm. direktør i Arne Elkjær. På et tidspunkt havde han fungeret som konstitueret direktøren siden september, hvor virksomhedens daværende ejer og direktør, Michael Due, mistede livet.

Kasper Fey-Hansen blev også adm. direktør i Hamiconsult i juni 2020

I april i år overtog en kvartet bestående af bestyrelsesformand Jørgen Due Jensen, adm. direktør Kasper Fey-Hansen samt økonomidirektør Kåre Rank Kristensen og afdøde Micheal Dues hustru Trine Fabricius - som passiv investor - ejerskabet i Michael Due Holding.

– Den alvorlige situation gav anledning til, at direktion og bestyrelse sammen med medarbejderne gik i gang med at udvikle en ny, fælles strategiplan, der både skulle rydde op, optimere forretningen og sætte fokus på vores kernekompetencer, forklarer Kasper Fey-Hansen i en kommentar til regnskabet. 

– Vores medarbejderstab er meget stabil og præget af høj anciennitet, og det ser vi som en væsentlig del af forklaringen på, at vi oplever en betydelig tilgang i ordrebogen, konkluderer direktøren også og giver samtidig udtryk for, at han er ”meget tilfredse med årets regnskab”.

Udsigten for året, vi for længst er gået ind i, lyder på, at den stabile udvikling, sammen med en fortsat øget efterspørgsel på ingeniørrådgivning, vil skabe yderligere positive resultater. 

Denne udvikling afspejler sig allerede i regnskabstallene for første kvartal 2021, bemærker rådgiverkoncernen desuden.

Michael Due Holding ApS
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 2,1 - 0,1
Resultat før finansielle poster 2,0 - 0,2
Resultat før skat 0,7 - 7,9
Årets resultat 0,6 - 7,9
Aktiver i alt 8,7 7,9
Egenkapital i alt 4,4 3,8
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109