23948sdkhjf

Køge Kyst klar til nye aftaler

Investormateriale, som skal gøde jorden for nye købsaftaler, er nu offentliggjort af Køge Kyst. Bl.a. et kvalitetsprogram, som lægger rammerne for samarbejdet med investorer.
Køge Kyst har offentliggjort det informationsmateriale, som skal bruges i dialogen med investorer.

Læs mere om: TK Development opfører 36.000 m² i Køge .

Et nyt kvalitetsprogram beskriver både Køge Kysts ydelser og kvalitetsmålene for investorernes arbejde med at opføre det kommende byggeri i bydelen. Også en beskrivelse af Køge Kysts potentialer for investorer og det første etapeprospekt er nu

Køge Kysts investeringer
- Kvalitetsprogrammet fortæller både, hvad Køge Kyst leverer af investeringer og andre rammer for det nye byggeri, og hvilke kvalitetsmål investorerne skal leve op til, når de som bygherrer skal stå for hver sin del af byggeriet. For investorerne betyder det en værdifuld sikkerhed for, at der ikke skyder byggeri af dårlig kvalitet op på nabogrunden, siger Køge Kysts projektdirektør Jes Møller.

Køge Kyst har samtidig udgivet brochuren ”Investér i Køge Kyst”, der samler de vigtigste argumenter for at investere i byudviklingen og i Køges vækst.

Del af første etape stadig i spil
Endelig har Køge Kyst offentliggjort det første i rækken af prospekter, som går i dybden med hver enkelt etape i projektet. Prospektet for ”Etape ST1” beskriver planerne for den centrale del af Stationsområdet. TK Development har indgået aftale om ca. 80 % af etapen, mens Køge Kyst stadig mangler at indgå aftale om den sidste del, som skal rumme en ny biograf og Køges nye kulturhus, centralt placeret i overgangen mellem ny og gammel by.

- Etapeprospekterne er ikke færdige drejebøger, men oplæg med Køge Kysts overvejelser. Som det er tradition i projektet, bliver også prospekterne genstand for dialog – med investorer, borgere og myndigheder. Det tror vi giver det bedste resultat, siger Jes Møller.

Find yderligere information på www.koegekyst.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093