23948sdkhjf

Kolding opfører Danmarks første OPP-plejecenter

Et nyt plejecenter med 60 boliger i Vonsild skal etableres og drives som offentligt-privat samarbejde. Udbuddet lanceres senere på året.
Kolding Kommune har besluttet, at et nyt plejecenter i Vonsild med 60 boliger og tilhørende 1.300 m² servicearealer skal etableres som offentligt-privat samarbejde (OPP).

Kolding byråd har valgt en samarbejdsform, hvor et OPP-lightselskab efter et samlet udbud får det fulde ansvar for projekterings- og anlægsopgaven, bygningsdrift og vedligehold samt pleje- og omsorgsopgaverne i driftsfasen. Med den nye samarbejdsform får OPP-light selskabet størst mulig indflydelse på plejecentrets udformning og drift.

Udbud klar midt på året
Byggeriet opføres som energiklasse 2015 og omfatter 60 plejeboliger på i alt ca. 4.320 m² og et tilhørende serviceareal på i alt ca. 1.300 m².

Ifølge den eksisterende tidsplan vil der blive udsendt udbud medio 2012. Byggeriet ventes at gå i gang medio 2013 og være færdigt ca to år efter.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094