23948sdkhjf

Store byggecentre må åbne for alvor fra mandag

Landets store butikker kan se frem til at modtage langt flere kunder fra på mandag, hvor kravet om tidsbestilling også fjernes. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet:

”Udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 eller derover kan have op til 250 kunder, og tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 m2. Kravet om tidsbestilling kan fraviges, hvis der etableres en anden model, der reducerer risikoen for sammenstimling. Modellen vil blive drøftet i sektorpartnerskabet for detailhandlen.”

Nyheden glæder Palle Thomsen, der er direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre. 

- Godt at større butikker over 5.000 m2 nu også får mulighed for at åbne for op til 250 kunder UDEN tidsbestilling. #dkpol #dkbyg Det er vigtigt for forbrugerne at konkurrenceforholdene bliver genoprettet, skriver han på Twitter.

Havde håbet på mere

Nyheden – der altså træder i kraft fra 15. marts – vækker mere dæmpet begejstring for Dansk Erhverv:

- I Dansk Erhverv hilser vi ethvert skridt mod genåbning velkomment. Det gør vi også her. Når det så er sagt, så havde vi håbet og forventet, at resten af detail og de liberale erhverv havde kunne åbne nu på mandag, siger direktør Brian Mikkelsen.

Erhvervslivet: Nu skal de store butikker med i genåbningen

Han lægger ikke skjul på, at han havde forventet og håbet på mere.

- I vores eget udspil til en plan for genåbning har vi anbefalet netop det, og det er skuffende, at vi nu skal vente yderligere. Behovet for en langsigtet og konkret plan for genåbning bliver større dag for dag, og jeg kan kun opfordre på det kraftigste til, at den store og samlede køreplan for genåbning kommer hurtigst muligt, siger Brian Mikkelsen.

Pres fra Bauhaus

Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse lempes restriktionerne på baggrund af en vurdering fra Epidemikommissionen.

Men ugen har også budt på massiv kritik af de nuværende restriktioner anført af Bauhaus-direktør Mads Jørgensen.

– Nu vil vi (deltagerne på mødet, red.) opsummere vores forslag og sende dem til ministeren. Men der skal ske noget inden ugens udgang. Så rækker vores tålmodighed ikke længere. Ekspertråd eller ej så kan regeringen jo bare tage en beslutning, sagde han så sent som mandag til Finans.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125