23948sdkhjf

Nordjysk fordobling - Nordomatic køber op i Aalborg

Teknikkoncernen Nordomatic næsten fordobler sin organisation i Aalborg med opkøbet af IBA System med base i netop Aalborg, hvorfra både indehavere og medarbejdere følger med i handlen. Det oplyser Smart Building-koncernen i en pressemeddelelse.

IBA System blev startet i 2005 af Steffen Froulund og Henrik Aarestrup, som med erfaring inden for bygningsautomatik valgte selv at udføre teknisk rådgivning og levering af CTS-systemer til offentlige og private bygningsejere. Virksomheden er fast leverandør til boligselskaber og offentlige kunder i det nordjyske og på udvalgte projekter i resten af landet. Herudover henter større teknikentreprenører specialisterne fra IBA System ind til komplekse opgaver inden for bygningsautomatik.

Hos Nordomatic ser man frem til at få indehavere og medarbejdere fra IBA System med ombord. Adm. direktør Toke Juul fra Nordomatic Danmark hæfter sig især ved matchet i de to virksomheders kundeporteføljer.

- I Aalborg-afdelingen løser Nordomatic rigtig mange opgaver for virksomheder og ejere af private bygninger, mens IBA System betjener mange offentlige kunder og alemene boligselskaber, siger han i pressemeddelelsen.

Styrker udviklingen og forretningen

Fra IBA System fortsætter Henrik Aarestrup som projektleder på eksisterende IBA-projekter, og Steffen Froulund forestår salget.

– Potentialet for intelligent bygningsdrift er enormt, og efterspørgslen stiger i takt med, at teknologierne udvikler sig, og der kommer øgede krav til energioptimering. Det kræver en vis størrelse og spændvidde at følge med den udvikling, der er i gang inden for blandt andet cloudbaserede løsninger og applikationer i skyen, siger projektchef Henrik Aarestrup i pressemeddelelsen om bevæggrundene for salget og fortsætter: 

– Ud over installationer udfører vi også service og leverer support til vores kunder. I en travl hverdag med fokus på drift er det derfor svært at forretningsudvikle på det niveau, der i dag er bydende nødvendigt.

Ved at blive en del af Nordomatic, som i Danmark beskæftiger over 150 medarbejdere, ser Steffen Froulund frem til at få flere ressourcer til at håndtere kundekontakten:

– Ordretilgangen er helt naturligt svingende, og som mindre firma er det derfor svært at udvikle en tværgående Key Account-funktion, der kan samle erfaringer op på tværs af projekter og anvende dem i forbindelse med rådgivning af nuværende og potentielle kunder. Relationer betyder 80 pct., og det er derfor vigtigt, at vi er nærværende i markedet.

IBA System ApS
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 5,3 3,0
Resultat før finansielle poster 1,5 -1,3
Resultat før skat 1,4 -1,4
Årets resultat 1,1 -1,1
Aktiver i alt 2,8 2,0
Egenkapital i alt 1,2 -0,6
Gns. antal ansatte 5 4
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094