23948sdkhjf

Disse to skal bygge plejecenter til 100 millioner i Stenløse

Nu er der sat navn på de to firmaer, som har vundet storentrepriserne på det nye Hyrdevænget Plejecenter, som kommer til at ligge ved Dan Home i Stenløse. 

Thormann A/S fra Roskilde skal stå for storentreprisen på bygningerne, mens Poul Sejr Nielsen A/S har fået ansvaret for storentreprisen med installationer. Det oplyser projekt- og projekteringsleder Morten Hedegaard fra Arkitema Architects, der er rådgiver på projektet. 

Storentrepriserne omfatter:

Storentreprise 1 - Bygning:
- Byggepladsfaciliteter & PSS
- Forberedelse af grund
- Jord & kloak
- Fundering
- Råhus
- Badekabiner
- Klimaskærm
- Tag
- Komplettering generelt vægge, gulve og lofter
- Overfladebehandlinger 

Storentreprise 2 - Installationer:   
- Vand
- Varme
- Sanitet
- Ventilation
- EL
- Elevator
- Sprinkling
- Afløb

– Vi er pt godt i gang med udarbejdelse af udførelsesprojektet i tæt samarbejde med de vindende entreprenører, skriver han til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Det er Ølstykke Almennyttige Boligselskab v/DAB og Egedal Kommune, som står bag plejecentret, der får 78 almene plejeboliger på gennemsnitligt 68 kvm, samt et serviceareal på 500 kvm. Bygningen bliver på samlet 5.804 kvm. 

Plejecenteret er planlagt for beboere med diagnosticeret demenssygdom eller andre almene svækkelser, hvorfor bebyggelsen er disponeret som en treetagers karrébygning, der omkranser et lukket gårdrum. Plejecentret skal fremstå hjemligt med egen lejlighed men med fællesskab om køkken, spise- og opholdsfaciliteter.

Fakta: Hyrdevænget Plejecenter

Bygherre: Ølstykke almene Boligselskab v/DAB

Storentreprise - bygning: Thormann A/S

Storentreprise - installationer: Poul Sejr Nielsen

Byggeår: 2021-2022

Etage areal: 5.804 kvm

Arkitekt: Arkitema Architects, København

Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S, København

Energiklasse: 2018

Projektering og udførelse løses i tæt samarbejde med Arkitema og Oluf Jørgensen A/S - Rådgivende Ingeniørfirma. 

Økonomisk var projektet i udbudsteksten sat til at lande omkring 103 mio. kr. 

Byggeriet skal opføres i henhold til kravene i BR18 Lavenergiklasse tilsluttet fjernvarme. 

Forventningen til byggestart er ifølge Morten Hedegaard, at man kan gå i jorden med de forberedende arbejder primo juni 2021. Arbejdet forventes endeligt afsluttet november 2022. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094