Pragmatisk haveanlæg afslutter 270 år gammel byggesag
Når statuen af B.S. Ingemann fra sin sokkel op ad Marmorkirken i dag stirrer frem for sig, ser han et gråt, vindblæst hjørne præget af skraldespande. Men det triste billede er snart fortid.
I februar sættes spaden endnu engang i jorden ved hjørnet kendt som ’Tietgens Ærgrelse’, der udgør et helt kapitel af Frederiksstadens historie.
Byggeaktiviteten er dog kortvarig. Allerede inden sommerferien vil et nyt haveanlæg stå klar og dermed afslutte den byggesag, der startede i 1749 med grundstensnedlæggelsen til Marmorkirken. En byggesag der endte i hårdknude, da finansmanden C.F. Tietgen til sin store skuffelse måtte opgive at fuldende en randbebyggelse omkransende kirken.
Et lille hjørne med 1700- tals bindingsværksejendomme stod tilbage og blev kendt som ’Tietgens Ærgrelse’.
- Da Realdania By & Byg i sin tid købte den tomme byggegrund og opførte ejendommen Tietgens Ærgrelse, var ambitionen at skabe et værdigt punktum for området, der kunne favne både fortiden og nutiden rent arkitektonisk og funktionelt. Vi er meget glade for, at vi nu i samråd med Københavns Kommune og med vores naboer både i Store Kongensgade og Frederiksgade samt ikke mindst kirken er kommet frem til dette projekt. Vi håber, at områdets beboere og besøgende vil tage pænt imod det, udtaler Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg, i en pressemeddelelse.
En pragmatisk have
Haveanlægget vil i sin form spejle de tre andre hjørner i pariserkarréen omkring Marmorkirken og desuden videreføre den romantiske stil med en lille beplantet forhave afgrænset af et hegn mod gaden.
Stilen vil dog være mere nutidig men i både højde, farve og rytme mime det historicistiske hegn foran 1800-tals bygningerne uden dog at gentage dets ornamentik.
Hegnet udføres i fladstål som fag udspændt mellem lodposter og med en sokkel af sten. Også belægningen, der skal sikre renovationsfolk og beboere fornuftig færdsel, bliver en fusion af nyt og gammelt med chaussésten og betonfliser.
Plads til affaldet
Hele omdrejningspunktet for projektet er opførelsen af et skur, der helt banalt skal huse skraldespande. Skuret beklædes af smalle, lodrette stållameller og males sort for at give det en elegant og nedtonet karakter, der samtidig viderefører det sorte bindingsværk, som kendetegner hjørnets ældste bygninger.
På skuret opsættes et espalier, så klatreplanter kan begrønne det ydmyge skur og lade det falde i baggrunden visuelt. På skurets femte facade - taget - sættes sedum eller stenurt, så beboere i de øvre lejligheder får endnu en grøn flade at se på gennem vinduerne.
Det øvrige haveanlæg bliver præget af sæsonvarierende vækster med blomster i hvide og rosa toner som magnolia, oktoberkirsebær, syren, klatreroser, mandel og et stedsegrønt bunddække.
Kaptain
