23948sdkhjf

Lokale håndværkere sætter fokus på energibesparelser

Håndværkere fra firmaerne Pyro3, Nr. Broby VVS og Lindpro afholder den 29. februar energiaften. Inspirationen kommer blandt andet fra et energivejlederkursus ved Grøn Vækst.
Energirenoveringer og –forbedringer er i fokus, når tømrermester Brian Kej, Pyro3, smedemester Morten Larsen, Nr. Broby VVS, og elinstallatør Allan Gustavsen, Lindpro afholder energiaften i Broby. Det skriver Ugeavisen Faaborg.

Ved arrangementet byder de tre arrangører ind med viden på ekspertiseområder som efterisolering, jordvarme, solceller og luft-til-luft varmepumper.

Kursus gav nye energibriller
Inspirationen til mødet fik Brian Kej, da han for nyligt gennemførte et energivejlederkursus ved Grøn Vækst:

- På kurset har jeg bl.a. fået erfaring i at kigge på et hus med nye, energirigtige briller, så jeg kan danne mig et overblik over, hvilke muligheder for efterisolering og energibesparelse, der er, siger Brian Kej.

Energiaftenen afholdes den 29. februar kl. 19 i Broby Forsamlingshus. Ud over de tre håndværkere er også en revisor, Sparekassen Faaborg og en energikonsulent fra Syddansk Miljø & energirådgivning til stede



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078