23948sdkhjf

Stark: Øget fokus på bæredygtig udvikling giver pote

Stark Group vil være førende inden for bæredygtig udvikling i byggebranchen

Finansåret 2019/20 har været et ekstraordinært år med fokus på at fremme den bæredygtige udvikling, påvirket af Covid-19 og store opkøb. Bæredygtighedsrapporten viser Stark Group’s øgede fokus på at integrere social og miljømæssige bæredygtighed gennem hele værdikæden.

Det skriver Stark Group i en pressemeddelelse.

I 2020 reducerede Stark Group sit klimaaftryk med 20 pct. og affald med 8 pct. i de nordiske lande sammenlignet med udgangspunktet fastsat i 2016. Gruppen leverede et resultat, der indfriede målsætningen for CO2-udledningen fra bygninger og drift i målperioden FY17-FY21 med en reduktion for Stark Group i de nordiske lande på 47 pct. og for Stark Group inkl. Stark Deutschland på 22 pct. CO2 udledningen fra transport blev reduceret med 2 pct.  i Norden set i forhold til udgangspunktet i 2016.

Opkøbet af Stark Deutschland, næsten fordoblede koncernens nettoomsætning og udvidede distributionsnetværket til 422 lokationer i fem markeder. Det betød en relativ stigning i gruppens CO2-udledning. Som følge heraf er tidligere bæredygtighedsmålsætninger gennemgået, og nye og mere ambitiøse mål, der direkte støtter Paris Aftalen, er blevet etableret. De nye mål følger Science Based Targets-initiativet og er integreret i forretningsstrategien 2020-2024, hedder det i pressemeddelelsen.

Betydelige fremskridt

- Som en førende distributør af byggematerialer i Nordeuropa, har vi et ansvar for at levere bæredygtige løsninger til vores kunder, samt fokusere på dagens og fremtidens miljø- og samfundsmæssige udfordringer. Jeg er imponeret over de betydelige fremskridt, vi har leveret på bæredygtighedsagendaen i et år, der har været alt andet end almindeligt, siger adm. direktør i Stark Group, Søren P. Olesen, og påpeger, at alle fem forretningsenheder leverede bæredygtige resultater.

- Vi forventer, at efterspørgslen på bæredygtige løsninger vil stige, og vi er fast besluttede på at være førende inden for bæredygtig udvikling i alle fem markeder, fortsætter han.

I 2020 tilsluttede Stark Group sig FN’s globale bæredygtighedsinitiativ for virksomheder ved at underskrive UN Global Compact. Ifølge selskabet er det et udtryk for et ambitiøst fokus på bæredygtighed, samt en langsigtet forpligtelse til at levere bæredygtige løsninger på tværs af hele værdikæden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109