23948sdkhjf

Vandloop og vejnet – de skal forme Horsens nye åkvarter

Team Vandkunsten er netop blevet kåret som vindere af den konkurrence, Horsens Kommune udskrev i februar 2020 om en udviklingsplan for Åkvarteret i Horsens.

Et vandloop, der binder byen bedre sammen og klimasikrer Åkvarteret og andre dele af midtbyen. Rum til nye byudviklingsmuligheder og et robust vejnet, der fører mere trafik uden om midtbyen. Det er nogle af de elementer, der er med i Team Vandkunstens forslag, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse om projektet.

Team Vandkunsten tæller Tegnestuen Vankunsten med underrådgivere fra Skaarup Landskab, Via Trafik, Bactocon og Etos Ingeniører. De skal nu arbejde videre med forslaget frem mod færdiggørelsen af udviklingsplanen.

-  Det glæder mig, at vi i Horsens Kommune frem til sensommeren sammen med teamet skal færdiggøre udviklingsplanen, siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune og formand for bedømmelsesudvalget, der har valgt Team Vandkunsten, i pressemeddelelsen.

To andre hold var på banen

Under konkurrencen har tre forskellige faglige teams af blandt andet arkitekter og ingeniører arbejdet med deres bud på, hvordan Åkvarteret i midtbyen af Horsens kan udvikles.

De to andre hold var Transform med underrådgivere fra GHB Landskab, Viggo Madsen, Trafikplan, DEM og Substrata, samt Werk Arkitekter med underrådgivere fra Krüger, Hundsbæk & Henriksen, Celis Consult og Exometric. 

Stadig visioner 

Han understreger, at der med den færdige udviklingsplan i hånden stadig vil være tale om visioner for, hvordan området kan udvikles. Udviklingsplanen skal blandt andet svare på spørgsmål om, hvor man kan nå hen med udviklingen af et område, samt hvilke muligheder og udfordringer der er. 

- Med udviklingsplanen vil intet altså være besluttet, og hvis planen eller dele af den skal realiseres, kræver det, at der er politisk opbakning til det, og at også private investorer vil være med til at føre den ud i livet, forklarer Peter Sørensen.

I færdiggørelsen af planen kan der blive trukket elementer fra de to øvrige forslag ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11