Største ordre nogensinde til KB Electrotech
Ry-firmaet skal bygge en tunnel for Statens Vejvæsen i Norge. Det er den fjerde store ordre på kort tid.
- Det er den fjerde store ordre på fire måneder og vores største ordre i virksomhedens 24-årige historie, siger adm. direktør Jan Gram til Lokalavisen.dk.
Direktøren vurderer, at tunnelordren i Norge sikrer virksomheden arbejde de næste tre år. Der er start i august i år, og tunnelen skal efter planen åbne i april 2014.
Strindheim-tunnelen, som tunnelen kommer til at hedde, får en længde på 2,5 kilometer og graves under Trondheim. Ifølge Lokalavisen.dk er det den 11. tunnel, som KB Electrotech arbejder med i Norge. Projektet er en totalentreprise.