23948sdkhjf

Syddansk Universitet renoverer laboratorierne

De sidste tre etaper af en større modernisering af laboratoriefaciliteterne på Syddansk Universitet i Odense sendes nu i udbud.
Laboratoriefaciliteterne på Institut for Fysik og Kemi ved Syddansk Universitet (SDU) i Odense er inde i en større moderniseringsproces.

Bygningsstyrelsen udbyder nu de sidste tre etaper - Ø3, Ø4b og Ø4b - af renoveringsprojektets i alt fem etaper.

Etape Ø3 og Ø4a er beliggende i SDUs bygning 21Ø. Byggeriet er opført i 1971 og er delvis renoveret, men al teknik og installationer er oprindelige. Etape Ø3 omfatter ca. 2.500 m² fordelt på kælder, stue og 1.sal. Etape Ø4a omfatter ca. 195 m² fordelt på kælder og stueetage.

Etape Ø4b er beliggende i SDUs bygning 30, som er opført i 1998, og omfatter ca. 600 m² i stueetagen.

Moderniseringen omfatter bl.a. nyindretning af laboratorier med inventar og tilhørende installationer, etablering af fælles forskertorv samt renovering af ventilationsanlæg. Stinkskabe med tilhørende rumautomatik udbydes særskilt. Tagisolering og tagbeklædning på bygning 21Ø skal udskiftes.

Delaftale med bygningsarbejde
Opgaven er opdelt i to delaftaler, som begge løber over en periode på 14 måneder.

Delaftale 1 omfatter bygningsarbejder. Mere specifikt:
• Asbestsanering
• Nedrivning af bygningsdele
• Tømrerarbejde
• Snedkerarbejde
• Malerarbejde
• Gulvbelægningsarbejde
• Laboratorieinventar
• Tagbelægning.

Delaftale 2 omfatter installationsarbejde.
Læs mere om delaftale 2 i : Installatører skal renovere SDUs laboratorier .

Fristen for at afgive bud på de to delaftaler er den 19. marts 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078