23948sdkhjf

Byggecentrene: Dokumentation for byggematerialernes klimabelastning, tak

Danske Byggecentre henstiller til, at regeringen prioriterer byggematerialernes klimabelastning i forbindelse med det udspil om bæredygtigt byggeri, som blev offentliggjort tidligere på måneden. For trods gode indsatsområder mangler der beregninger på tiltagene og en tidshorisont, lyder det fra brancheforeningen.  

– I dag er energiforbruget i nybyggerier så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund, udtaler adm. direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen, i en pressemeddelelse. 

Og brancheorganisationen har forslag klar: Løsningen er livscyklusanalyser (LCA) samt totaløkonomi og levetidsomkostninger (LCC) på alt nybyggeri og større renoveringer, lyder det. Det vil sikre en balanceret helhed i forhold til bygningernes belastning af miljøet (LCA) og den samlede økonomi (LCC). 

I dag bruger næsten alle generiske data på byggematerialer, når man som byggeherre vil udregne LCA og LCC på sit byggeprojekt. Grunden til dette er, at der mangler dokumentation på og deklarering af langt de fleste byggematerialer. Det er op til den enkelte producent af byggematerialer, hvorvidt de ønsker at levere dokumentation på byggematerialernes sammensætning og klimabelastning 

Eftersom der ikke er nogen fordel ved at bruge egne data frem for generiske data, ser mange producenter ikke noget behov for at udfærdige dokumentationen. Man bør derfor motivere producenterne til at vedlægge dokumentation på deres byggematerialer. Hvis byggebranchen skal nå klimamålet er det nødvendigt at man øger mængden af dokumentation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094