Klumme: Pas på vores bygninger!
Vi skal forvalte vores bygningsmasse bedre, hvis ikke vi vil tabe store værdier på gulvet, skriver direktør Jane Sandberg fra Arkitektforeningen i dagens klumme.
Der er mange penge i mursten og beton. I Danmark repræsenterer vores bygningsmasse en værdi på 3.700 mia. kr. Alligevel ser vi mange bygninger, der står og forfalder, fordi der ikke bliver passet på dem.
Det er med bygninger som med enhver anden formue. Den skal forvaltes forsvarligt for at vokse og gro. Hvis ikke vi løbende renoverer og vedligeholder vores bygninger, forvitrer deres værdi, og i værste fald må vi rive bygninger ned, som kunne have levet mange år endnu.
Miljøbelastning først indtjent efter 75 år
Det er synd. Ikke kun ud fra et økonomisk perspektiv, men også ud fra en miljømæssig betragtning. I det store miljøregnskab kan det nemlig bedre betale sig at renovere en eksisterende bygning end at bygge et nyt nulenergihus. Det nye nulenergihus udleder nok mindre CO2 i den daglige drift, men driften er en forsvindende lille del af den miljøbelastning, det er at bygge et nyt hus med nye materialer.
Først når nulenergihuset er 75 år gammelt, vil miljøbelastningen have tjent sig ind i forhold til, hvis man i stedet havde valgt at renovere et hus af ældre dato. Der er altså god grund til at anlægge et helhedssyn på vores bygninger. En bæredygtig bygning er ikke kun en bygning, som forbruger lidt energi. En bæredygtig bygning er først og fremmest en bygning, man passer på. En bygning med en flot arkitektur og et godt håndværk, som man helt naturligt tager til sig og tager vare på, netop fordi det rummer kvaliteter, der peger mange år frem i tiden. En bygning, som kan skifte funktion i takt med, at nye generationer kommer til.
Gør det ordentligt fra starten
Der er mange store renoveringsopgaver, der står og venter. Alene i den almene boligsektor er der et efterslæb på 8 mia. kr. Men når vi nu tager fat på de store renoveringer, er det vigtigt at se på dem ud fra en arkitektonisk helhedsbetragtning. Vi må ikke ødelægge bygningernes arkitektoniske værdier blot for at få plads til en elevatorskakt eller et ekstra lag isolering. Gør vi det, risikerer vi at få en bygning, som taber i værdi.
Bare se på sidste renoveringsbølge i det almene boligbyggeri i 1990’erne. Her skete mange af renoveringerne uden respekt for den eksisterende arkitektur og med alt for billige materialer. Mange af de renoveringer må nu gøres om, og ender med at koste samfundet endnu mere, end de ville have gjort, hvis man fra begyndelsen havde gjort det ordentligt. Med gode materialer og ordentlig rådgivning.
Som direktør for Arkitektforeningen kan jeg ikke lade være med at være bange for, at de renoveringer, der planlægges nu, er for uambitiøse. Mange bygherrer sparer rådgivningen væk og lader producenter og håndværkere tage styringen. Det er dumt. For arkitekten kan give den rådgivning, der sikrer helhedssynet og de værdier, der giver bygherren merværdi og huset salgsværdi. Arkitekten kan også yde et kvalificeret modspil til producenterne og håndværkerne. Måske kan bygherren undgå at se sig varm på et jordanlæg, der ikke passer til huset eller finde en bedre måde at udnytte de eksisterende kvadratmetre på. Små tiltag der sikrer, at bygningerne bevarer deres sjæl og krop til den næste generation.
