23948sdkhjf

Moe & Brødsgaard udvider ledelsen

Ingeniørvirksomhedens afdeling for Anlæg & Miljø er igennem de seneste fem år blevet fordoblet, og nu fordeles de ledelsesmæssige funktioner på flere hænder.
Kim Schwartzlose er blevet udnævnt til ny sektorleder for Anlæg og Miljø i Moe & Brødsgaard. Udnævnelsen sker for at styrke den positive udvikling, som afdelingen er inde i. Gennem de seneste fem år, er afdelingen for Anlæg og Miljø fordoblet målt i antal medarbejdere, omsætning og resultat.

Den nye sektorleder får det overordnede ledelsesansvar og skal stå for stå for afdelingens fremtidige udvikling. Kim Schwartzlose er uddannet teknikumingeniør, og har arbejdet med projektledelse af vej- og trafikprojekter, trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Kim Schwartzlose har været ansat i Moe & Brødsgaard siden 2006.

Ny forretningschef og ny afdelingsleder
Samtidig er Per Lautrup-Nissen blevet udnævnt til forretningschef for Anlæg & Miljø og bliver fremover ansvarlig for projekternes afvikling samt kvalitet og økonomi. Per Lautrup-Nissen er uddannet teknikumingeniør og har været ansvarlig for projekter inden for anlægsområdet. Han kom til Moe & Brødsgaard i 2004.

Sidst men ikke mindst tiltræder Morten Fabrin som ny afdelingsleder for Vej og Trafik. Morten Fabrin er uddannet diplomingeniør og har arbejdet med projektledelse af vej- og trafikprojekter og planlægningsopgaver. Han har været ansat i Moe & Brødsgaard siden 2011.

Organisationsændringen trådte i kraft den 6. februar 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08