Ny medejer i FJ Byg
Grunden er lagt til et fremtidigt generationsskifte i FJ Byg. Anders Frederiksen, søn af ejer Jens Frederiksen, er indtrådt i ejerkredsen.
Han blev udlært i september 2011, naturligvis i faderens firma, hvor også brødrene Mogens og Lasse er udlært.
Vinteren bremser arbejdet
Jens Frederiksen overtog i 1996 hele firmaet, som i dag har godt med ordrer. Når vinteren slipper taget venter to nye huse, ligesom der er opgaver med stormskader. Trods sønnens indtræden i firmaet har Jens Frederiksen ingen planer om at trække sig tilbage lige med det første.
- Jeg har nu ingen planer om at stoppe indenfor de nærmeste år, men nu er generationsskiftet i hvert fald ved at være på plads, siger Jens Frederiksen til Hanstholm Posten.