23948sdkhjf

Femern Bælt deles i fire store kontrakter

Femern A/S ønsker at skabe størst mulig interesse og konkurrence blandt de internationale entreprenørvirksomheder, der planlægger at byde på Femern Bælt-projektet.
Anlægsarbejdet på den godt 18 km lange tunnel under Femern Bælt mellem Tyskland og Danmark vil blive delt op i fire store kontrakter og samtidig med offentliggørelsen af kontraktopdelingen inviterer Femern A/S den internationale byggeverden til en såkaldt Industry Day i København den 21. marts 2012. Formålet er at give yderligere informationer om projektet og at skabe grobund for mulige partnerskaber og joint ventures blandt deltagerne.

- Det er et signal om, at projektet nu for alvor er i gang, og at prækvalifikation og licitationer nærmer sig. Det er med andre ord nu, de store entreprenørselskaber skal være vågne, og vi forventer da også stor interesse for projektet fra entreprenører over hele verden og især fra den europæiske byggebranche, siger Steen Lykke, teknisk direktør i Femern A/S.

De fire, store kontrakter på kyst-kyst forbindelsen er: Uddybning af havbund og landopfyldning, anlæg af den nordlige del af tunnelen, anlæg af den sydlige del af tunnelen samt anlæg af portalbygværker, ramper og tilsluttende anlæg på land.

Opførelsen af den faste Femern Bælt-forbindelse er så stort og komplekst et projekt, at flere store, internationale entreprenørvirksomheder forventes at slå sig sammen i konsortier for at kunne løfte opgaven. Det samlede anlægsoverslag er 40,7 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078