Klumme: Vandkvalitet og valg af materialer hænger sammen
Force-specialist Frank Fontenay giver et indblik i, hvad man skal tage højde for i forbindelse med valg af rørmaterialer og komponenter til brugsvandsinstallationer.
Vandskader fra vandinstallationer og deres følgevirkninger kan give enhver virksomheds- eller husejer urolig nattesøvn.
Udgifter og besvær med reparation af installationerne er ofte den mindste del af skaderne. Det er værre med de omfattende skader på bygningsdele og indbo og de følgeskader, der kan opstå.
Derfor er det vigtigt, at vvs-installatøren tager vandkvaliteten i betragtning, når han skal beslutte sig for rørmaterialer og komponenter til brugsvandsinstallationer. Den lokale vandkvalitet spiller nemlig en ikke ubetydelig rolle i relation til korrosion.
Værst i København
Korrosionsproblemerne er størst i de områder med hårde vandtyper, som har et højt indhold af hydrogenkarbonat, klorid og sulfat. Denne vandtype findes især i Københavnsområdet og en del kystnære områder, og derfor må varmforzinkede stålrør fravælges her. I disse vandtyper er kobberrør også uegnede, fordi der opløses så meget kobber i vandet, at Miljøministeriets grænseværdi for kobber i drikkevandet ikke kan overholdes.
Mindre dele af kobber (for eksempel hanerør) kan stadig anvendes, men til længere rørføringer bør man undgå det. I installationer med rør af varmforzinket stål skal man være særligt opmærksom på kobberafgivelse. Selv meget små mængder opløst kobber i vandet kan give meget hurtige skader. I visse tilfælde har man måttet udskifte hele installationer efter få år på grund af kobberafgivelse fra kobberholdige komponenter i installationen.
Kobberafgivelse fra kobberrør er velbeskrevet, og standarden DS 439 har siden 2000 frarådet, at der bruges kobber til større rørstræk i blandt andet København.
Plast og rustfrit stål er et sikkert valg
Hvis man vil minimere risikoen for korrosion og undgå metalafgivelse til drikkevandet, er rustfrit stål eller plast et godt valg, for det kan bruges til alle vandkvaliteter.
I forbindelse med renoveringer, hvor man kun udskifter dele af installationen, skal man være opmærksom på risikoen for bimetallisk korrosion, når rustfrit stål kobles med varmforzinket stål. Denne risiko kan fjernes ved, at der indsættes et elektrisk isolerende materiale, som for eksempel et plastrør af en vis længde, mellem de to typer metalrør. Plastrør (PEX-rør og kompositrør) har flere fordele i form af lav vægt, fleksibilitet og korrosionsbestandighed, men materialet har også ulemper som ringere mekanisk styrke, hvilket betyder, at man lettere kan beskadige rørene mekanisk.
Da man endnu ikke har langtidserfaring med PEX-rør, er der endnu ikke nogen sikker viden om, hvor længe plastrørene holder i praksis. På baggrund af den eksisterende viden, og accelererede laboratorieprøvninger, må man dog forvente lange levetider, og materialet anbefales til drikkevandsinstallationer i alle vandtyper.
Skift messing ud med rustfrit stål eller rødgods
Messing er det mest almindelige materiale til afspærringsventiler, og det er et problem i visse områder, hvor vandet er meget angribende overfor messing. Der er set adskillige eksempler på, at små messingventiler korroderer, så der opstår revner eller sivende utætheder i løbet af et par år.
Skaderne ses på små ventiler og som regel, hvor ventilen er anvendt i rørinstallationer af rustfrit stål eller plast. I risikoområder anbefales derfor, at man vælger ventiler i de mere korrosionsbestandige materialer rustfrit stål eller rødgods.
Problemerne med korrosion er særligt omfattende i hovedstadsområdet, og det skal understreges, at der mange andre steder i landet ikke bør være betænkeligheder forbundet med at bruge messing i kombination med plast eller rustfrit stål – det afhænger helt af den lokale vandkvalitet.
