23948sdkhjf

Danmarks bedste vvs- og el-lærling fundet

Der blev lørdag eftermiddag overrakt præmier til landets bedste lærlinge ved DM i Skills, der blev afviklet i Odense Congress Center.
Lørdag den 28. januar sluttede DM i Skills 2012.

30 vindere fra 27 fag blev udråbt ved en festlig præmieoverrækkelse med deltagelse af blandt andre LO-formand Harald Børsting, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, de danske WorldSkills-vindere og rådmand Hans Halvorsen fra Aarhus Kommune.

Varmepumpeinstallationer i fokus
På vvs- konkurrencen blev det Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole, der tog sejren i vvs-konkurrence mod tre andre vvs-lærlinge.

Konkurrencen bestod i år i at lave en energirigtig løsning i form af en varmepumpeinstallation.

– Varmepumpen var centrum i opgaven, og den skulle kunne give energi til varmtvandsbeholder og gulvvarmekreds. Formålet var at vise hele villaens relation til varmepumpen i mindre målestok, forklarer teknisk konsulent i Tekniq, Bent-Ole Bohn.

Energioptimering på el-området
På el-området var det Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg, der løb af med årets mester-skab i konkurrence mod fire andre lærlinge.

Her var der også fokus på energioptimering i konkurrencen.

– Der skulle udføres en teknisk installation indenfor stærk- og svagstrøm, hvor intelligente installationer i forhold til energioptimering og styring af lys, varme og ventilation var fremtrædende, hvilket også er meget teknisk svært, forklarer konsulent i Tekniq, Bent-Ole Bohn.

Formand for TEKNIQ Søren Skræddergaard fra SysTek-Skræddergaard og bestyrelsesmedlem i TEKNIQ Gustav Petersen fra Glenco overrakte en præmie – et stk IPad til de to vindere. En fælles gave fra Blik og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund og Tekniq.

De fem deltagere i el-konkurrencen var:
• Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg
• Christian Elkrog Aksglæde, der er udlært hos Lindpro A/S i Haarby og gik på Svendborg Erhervsskole
• Mathias Krog Winther, der er udlært hos Thisted El-Forretning ApS og gik på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten
• Kasper Svendsen, der er udlært hos El Huset Glumsø i Glumsø og gik på EUC Sjælland i Næstved
• Nicolai Jæger Zacheriassen der er udlært hos Sv. Aa. Nielsen as i Sla-gelse og gik på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse.

De fire deltagere i VVS-konkurrencen var:
• Ross Mcmillan, der er i lære hos Thorvald VVS & Energi i Bramming og går på Hansenberg i Kolding
• Peter Flink, der er i lære hos Henrik Jensen VVS A/S i Korsør og går på EUC Sjælland i Næstved
• Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole
• Søren Ravnsbæk Jensen, der er i lære hos Haugaard og Omegns VVS A/S i Valby og går på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131