Udvidelse af håndværkernes arbejdstider i Købehavn
Teknik- og Miljøudvalget i København vil udvide mulighederne for hvor meget, byggeri må støje samt tillade byggeri om lørdagen.
I udvalgets anbefalinger ligger, at den såkaldte normale arbejdstid skal udvides fra den tidsramme mellem kl. syv til kl. 18 på hverdage til kl. syv til kl. 19. Ligeledes ønsker man at lade normal arbejdstid gælde om lørdage fra kl. otte til kl. 17. Det skriver Licitationen.dk.
Høj tolerance overfor støj
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer ifølge Licitationen.dk, at udvidelsen af normal arbejdstid vil medføre en forøgelse af borgerklagerne over sløj fra byggeri med 30 %.
I dag modtager Københavns Kommune mellem 200 og 250 borgerklager over støj fra byggeprojekter. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer derfor, at borgerne generelt har høj accept af støj. Det vel at mærke indenfor den almindelige arbejdstid.