23948sdkhjf

Aarhus-projekt runder foreløbig milepæl

Seks gamle boligblokke med 142 lejligheder rives næsten ned og erstattes af moderne, energirigtige boliger. 1. februar er den første blok klar til indflytning.
Mange trafikanter på Vestre Ringgade har i det seneste år spærret øjnene op, når de passerede Ringgårdens afd. 1 ved Amtssygehuset i Aarhus.

Her bliver seks 70 år gamle boligblokke revet næsten helt ned og de 142 små, nedslidte og umoderne boliger lejligheder bliver genopført og omdannet til næsten lige så mange større, moderne og energirigtige boliger.

Rådgivere på projektet er Aarhus Arkitekterne, C.F. Møller og ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Herudover er følgende firmaer involveret:Jorton (nedrivning og råhus), Mågevejens Murer og Tømrer (lukning og tømrerarbejde), Ribe VVS Service (installationer) samt Buus Anlægsgartner (anlægsarbejde).

Tilbage til helt forvandlede boliger
Knapt halvdelen af de beboere, der flytter ind i den første totalrenoverede blok, er beboere fra afdelingen, som har været genhuset i renoveringsperioden.

Deres tidligere bolig i afd. 1 var lille, dårligt indrettet og ofte mørk, fordi der kun var dagslys fra et verdenshjørne. Hertil et køkken fra 1940, et mikroskopisk toilet og fællesbad i kælderen.

Nu får de en forvandlet bolig med masser af dagslys fra to verdenshjørner, moderne køkken, et rummeligt badeværelse og ikke mindst en stor altan.

Mindre støj og lavere energiregning
Beboerne, der boede på gadesiden tidligere led under stressende summen fra trafikken, udover støj fra naboboligerne (det hed sig i afdelingen at man kunne høre naboens vækkeur – ikke når det ringede, men når det gik). De kan nu vende tilbage til en rolig bolig. Der er støjreducerende vinduer i boligen og nye velisolerede etagedæk og skillevægge mellem boligerne.

Herudover kan beboerne forvente at komme til at spare rigtig meget på varme- og elregningerne. Udefra er solfangere på taget det synlige bevis for de ambitiøse mål for at nedbringe boligernes energiforbrug. Solfangerne bidrager til den fælles varmtvandsproduktion, og herudover etableres solceller på taget af blok 2, som producerer el til udendørsbelysning og fællesarealer. Regnvand opsamles og genbruges i vaskerierne i kælderen i hver blok og så er boligerne selvfølgelig opført, så de lever op til dagens energistandard.

En anden fordel i den renoverede afdeling er de attraktive fælleslokaler og tagterrasser med en enestående udsigt over byen, som opføres oven på blok 2.

Indsigt i kompliceret renoveringsproces
Den første blok er klar til indflytning 1. februar og inden beboerne flytter ind 1. februar inviterer Boligforeningen Ringgården hele byen indenfor. Der afholdes derfor Åbent Hus søndag den 22. januar 11.00-13.00 i Vestre Ringgade 72A og 72B.

Til arrangementet i den færdige blok 1 kan man samtidig få indsigt i de forskellige trin af den komplicerede renoveringsproces. En af blokkene står blot med den bevaringsværdige facade mod Ringgaden og de to gavle – alt andet er revet ned. To andre blokke er under opbygning, mens de sidste to blokke endnu ikke er tømt for beboere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096