23948sdkhjf

Aalborg Zoo i gang med at bygge nyt rovdyranlæg

Første spadestik er taget til Aalborg Zoos nye, moderne rovdyrsanlæg. Byggeprojekter løber op i 22 millioner.
Aalborg Zoo tog den 12. januar det første spadestik til et nyt, moderne rovdyranlæg, som skal kunne præsenteres for publikum i starten af juni måned 2012.

Der er tale om en investering på 22 mio. kr., der vil tilføre Aalborg Zoo et spektakulært rovdyranlæg med nye og anderledes måder at opleve de store dyr på. Finansieringen er kommet på plads takket være 18 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond, Villum Kann Rasmussen Fonden og Augustinusfonden, 2 mio. kr. fra Aalborg Kommune samt 2 mio. kr. fra Aalborg Zoos sponsorklub.

Læs mere om projektet i artiklen: Aalborg Zoo klar til at bygge nyt .

Dobbelt op på plads
Det nye anlæg kommer til at bestå af to meget store afdelinger, en til tigre og en til løver. Begge dyrearter får en enorm forøgelse af deres nuværende areal, idet tigrene får dobbelt så megen plads som nu, mens løverne får et endnu større areal at boltre sig på. Samtidig udvides publikumsdelen indendørs til det tredobbelte.

- Vi kommer med det nye anlæg til at bryde markant med den traditionelle firkantede stil, for anlæggets ydre profil får et væld af forskudte hegn, indkig, rundinger og skæve vinkler. De ydre hegn bliver en blanding af høje stammer i pudset robinia, stålhegn, kunstige klipper og indkig i glas – og i fremtiden vil publikum kunne opleve dyrene i tre dimensioner: under jorden, på jorden og højt oppe over anlægget. Man vil kunne gå ad snoede junglestier rundt om anlægget, gennem en underjordisk tunnel ned i øjenhøjde med tigrene og bevæge sig op i trækronerne, hvor gangbroer fører til tårne placeret inde i dyrenes anlæg, står i en pressemeddelelse fra Aalborg Zoo.

Tigrenes anlæg bliver beplantet med større træer og underskov, der simulerer de skovområder, hvor man normalt finder dyrene, men der bliver også større åbne arealer langs søer og vandløb. Løvernes del af anlægget bliver mere åbent med lavere planter og enkelte større træer, så det minder om de åbne områder, som løverne naturligt færdes i.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109