Nye nicher vejen til vækst for TS-Gruppen
El-installatørerne i TS-gruppen har øget omsætningen indenfor bl.a. energirenoveringer betragteligt. Nu skal nye nicher udvikles og udnyttes.
Et område, hvor tilgangen med klare mål har givet bonus, er vedvarende energi og energirenoveringer. På et år er den andel af medlemsvirksomhedernes omsætning, som kommer fra disse områder, fordoblet fra 10 til 20 %. Det skriver installator.dk.
Nye tiltag i støbeskeen
Ud over den fælles strategi, samarbejde og at supplere hinanden har TS-gruppen, som pt. består af 29 el-installatører, med 46 landsdækkende TS-centre, også stort fokus på at opkvalificere medlemmerne med blik for opgaver fremadrettet.
- Vi prøver også at uddanne medarbejdere inden for nogle fastlagte rammer i forhold til de forretningsområder, vi vil angribe det følgende år, siger TS-gruppens direktør, Mick Clausen, til installator.dk.
Netop mulighederne for at udvikle nye forretningsområder og udnytte de markeder, som den enkelte installatør står i, er ifølge direktøren samarbejdets styrke:
- Vi har en to-tre ting på bedding, som kan bidrage til at skabe vækst i vores virksomheder, og som er så åbenlyse, at det er svært at se, hvorfor man ikke har gjort det noget før, afslutter Mick Clausen.