Frederiksberg Fjernvarmes nye anlæg, som det kommer til at se ud. (Illustration: Gottlieb Paludan Architects)

Af Lars Dalsgaard Adolfsen 3. november 2020 17:00

Hvad gør man, når der ikke er mange ledige kvadratmeter at bygge et nyt vandværk på? 

På Frederiksberg, et af landets tættest befolkede områder, vender den horisontale byggeplan til en vertikal en af slagsen med det, der er landets hidtil eneste højhusvandværk. Og det er bare ét af de unikke aspekter ved byggeriet som med et budget på 220 mio. kr. sætter sig på en delt femteplads over de største byggeprojekter igangsat herhjemme i september måned, viser tal fra Byggefakta.dk. 

Det nye vandværk med blødgøringsanlæg på 3.200 kvm opføres på Frederiksberg Forsynings grund på Stæhr Johansens Vej af et konsortium med Arkil på konstruktioner plus råhusbyggeriet og Krüger som ansvarlig for selve procesanlægget. Niras og Gottlieb Paludan Architects er henholdsvis bygningsrådgiver og arkitekt i konsortiet.

– Vi er indtil videre godt tilfredse med samarbejdet mellem bygherre og entreprenørerne (Arkil, Krüger, Niras og Gottlieb Paludan, red.), siger Herman Juel, projektleder ved Frederiksberg Forsyning, der betegner samarbejdet som gnidningsfrit.

– Vi har virkelig fundet én melodi, vi alle kører efter.

 Når kanten omkring jul

For nuværende har det gode samarbejde ført projektet til et punkt, hvor byggegruben er gravet ud, og man er i gang med at støbe fundamenter. Og der skal funderes lidt ud over det sædvanlige, forklarer Herman Juel. 

– Der er tale om store fundamenter. Det er jo meget tungt materiel, der kommer ind i bygningen, siger projektlederen og uddyber, at der ikke alene er tale om omfattende anlæg, men at vægten øges markant, når der sendes vand gennem meter efter meter af rør og maskiner.

 Omkring jul forventer man så at sige at ”nå kanten af hullet”, hvorefter elementleverancer begynder, og bygningen begynder at skyde i højden. 

Netop højden og designet er der lagt mange kalorier i.

Stabler vandværket 

Ifølge Frederiksberg Forsyning er det unikt, at et vandværk går i højden, her med tre etager over jorden plus en kælder.

– Normalt bygger vandværker ude på landet med mange kvadratmeter at tage af. Der giver det god mening med én etage, så der ikke skal pumpes så meget. Inde i byen, hvor vi ligger, er der ikke mange kvadratmeter at gøre godt med, siger Herman Juel. 

– Så vi fik den ide at stable tingene og kastede os ud i det. Entreprenøren var med på den, og de har lavet noget, der bliver fantastisk, uddyber han. 

Højden er ét specielt aspekt ved værket. Anlægget kommer også til at bidrage til fjernvarmeforsyningen. 

Trækker energi ud af vandet 

– Vi gør noget andet unikt; alt vand, der kommer fra undergrunden, er cirka 10-11 grader varmt. Vi planlægger at tage en lille smule energi ud af hver eneste af de mange kubikmeter, som årligt løber igennem vandværksbygningen, og overføre energi til det lokale fjernvarmenet, hvor det kan blive til op mod 6 pct. af det samlede årlige varmebehov på Frederiksberg. 

Til formålet dedikeres en etage til store varmepumper, som køler vandet. Selvom der mangler nogle myndighedsgodkendelser, før udbuddet af varmepumperne kan sendes ud, er de tænkt ind i det samlede byggeri, forklarer Herman Juel. 

Der er et stort bæredygtigt potentiale i at bruge lokalt produceret varme, ligesom meningen med det nye blødgøringsvandværk også er at bidrage til, at kunderne kan have en mere bæredygtig hverdag.

Designet til at fjerne moduler og erstatte dem med ny teknologi 

Selve bygningens design tager også højde for, at Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, også er i gang med at bygge nye vandværker til blødgøring af vand. 

I dag køber Frederiksberg Forsyning cirka halvdelen af vandet fra Hofor, og det nye vandværks blødgøringsanlæg får også kapacitet til at behandle denne andel af vandet. Så når vandet, der bliver købt af Hofot, om 5-10 år er blevet blødt, vil der være overkapacitet på det nye værk på Frederiksberg. Derfor er selve bygningen fremtidssikret med et design, så en af blødgøringsreaktorerne kan tages ud og erstattes med anden teknologi. Eksempelvis moduler, der kan rense forurenet vand fra undergrunden eller andet, der kan tænkes at blive behov for til den tid, forklarer Herman Juel. 

Men inden den nye teknologi skal købes, skal vandværket bygges og tages i brug. Efter planen begynder det nye værk at levere blødt vand i september 2022. 

– En del af ibrugtagningen er, at værket skal kunne køre i otte uger uden indgriben af driftspersonale, forklarer Herman Juel om den sidste del af entreprise, der også omfatter dokumentation og lignende. 

Når det spritnye vandværk står på klar, venter en sidste del af projektet: Nedrivning af det eksisterende vandværk, en opgave som også er en del af Arkils entreprise.

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.