23948sdkhjf

Facebook hyrer dansk entreprenørgigant til udvidelse af datacenter

Facebook har hyret Danmarks største entreprenørvirksomhed, Per Aarsleff A/S, samt irske PM Group til den 30.000 kvadratmeter store udvidelse af sit datacenter i Odense, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det bekræfter IT-giganten i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Her lyder det, at Aarsleff har vundet byggeentreprisen, mens PM Group overtager rollen som totalentreprenør fra britiske Mace, der ellers har ageret totalentreprenør på Facebook-byggerierne i Odense tidligere.

- Vi har bedt om bud fra flere forskellige entreprenører og har valgt dem, der bedst passer til vores behov, skriver Lukasz Lindell, der er Corporate Communications Manager hos Facebook Nordics i mailen.

Facebook vil ikke uddybe, hvor stor aftalen med henholdvis Aarsleff og PM Group er, men IT-giganten forklarer, at også andre underleverandører skal arbejde på byggepladsen i Tietgenbyen.

Aarsleff har også tidligere været entreprenør på bygningerne i første og anden fase, og forsætter altså nu arbejdet. Men generelt set har det været småt med danske underentreprenører og arbejdere på byggepladsen i Odense.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Aarsleff.

Læs hele artiklen Aarsleff vinder Facebook-byggeri på Building Supplys søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109