Rejsegilde i Humlebæk
Den 2. april blev der holdt rejsegilde i Humlebæk for det nye padelcenter Simons Padel Club
- og det blev fejret med manér.
I dagens anledning kom Fredensborg borgmester Thomas Lykke Pedersen forbi og holdt en tale.
Medinvestor Kim Kyhl Andersen sagde også et par ord, og det samme gjorde Frants Sørensen, direktør for Midtjysk Albyg A/S.
Tak til Bangsbo Gruppen for lån af den flotte video.
Byggeriet bliver med et bebygget areal på i alt 4.178 m², og bliver Nordsjællands største. Centret kommer til at rumme 13 dobbeltbaner, heraf 1 opvisningsbane med tilskuerpladser. Derudover vil der være omklædningsfaciliteter, butik, cafe og køkken.
________________________________________
Skal du bygge en padelhal, sporthal eller en multihal?
Sportshaller kan tjene mange formål, og vi har erfaring med alt fra håndboldhaller og padelhaller til mere generelle multihaller. Uanset om du ønsker en tilbygning til en allerede eksisterende bygning, eller om du ønsker at bygge en ny hal fra bunden, så bistår vi med sparring og vejledning lige fra design til valg af materialer.