23948sdkhjf

Eventyrhaven bestod tæthedsprøven med glans

ELINDCO har i forbindelse med opførelsen af den snegleformede daginstitution Eventyrhaven i Havdrup haft fokus på de skærpede 2020-krav til bygningens tæthed. En spændende opgave, der har fordret både høj faglighed og kreativitet hos den Jyllinge-baserede entreprenør og med et overbevisende resultat på 0,12 l/s pr. kvm, bestod byggeriet tæthedsprøven med glans.

At bygge rundt og klimavenligt har først og fremmest været en lærerig og fagligt udfordrende opgave, der stillede krav til omhyggelighed og præcision. Dog var der også enkelte tidspunkter i den 14 måneder lange byggeperiode, hvor folkene hos ELINDCO måtte tænke ud af boksen og lade traditionelle metoder vige for alternative løsninger.

Opmåling med snor og kridt

Et af de tidspunkter var i forbindelse med afsætningen af målene for den bærende trækonstruktion.

”Da terrændækket var støbt, fandt vi centrum af den cirkulære snegleform og ud fra det punkt målte vi op og fastlagde ved hjælp af snore og kridtmarkering spærenes korrekte placering – det var helt old-school, men fungerede perfekt”, fortæller byggeleder Christian Ptak.

Selv det mindste hul var for meget

En anden udfordring lå i arbejdet med at få huset tæt nok til at honorere de skærpede tæthedskrav. Her har en omhyggelig håndtering og opsætning af dampspærre været afgørende, så der ikke kom huller og utætheder undervejs. Det er nemlig sådan, at selv huller, som tilsammen ville fylde, hvad der svarer til en forvokset 20’er, ville være for meget til, at Eventyrhaven kunne bestå tæthedsprøven.

”De runde former, der går igen overalt i bygningen er smukke at se på, men giver mange kritiske knudepunkter, der vanskeliggør monteringen af dampspærre. Vi måtte tape godt på begge sider ved gennemføringer, hvilket krævede stram koordinering mellem fagene for at sikre en samtidighed i udførelsen,” slutter Christian Ptak.

Da byggeriet efterfølgende skulle stå sin ”tæthedsprøve”, bestod det ganske overbevisende, resultatet på de 0,12 l/s pr. kvm. lå langt under de 0,5 l/s pr. kvm, som var kravet.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078