Millionbevilling sætter gang i stibro
Der er netop frigivet midler til det indledende arbejde med en stibro over jernbanearealer i Odense. Projektet koster samlet 72 millioner.
Det samlede broprojekt koster 72,2 mio. kr. Ifølge planen skal der i 2012 udføres planlægning samt gennemføres forundersøgelser og konkurrence om broanlægget.
Efter planen ventes stibroen at åbne for trafik ultimo 2014, hvor Steen & Strøms center ved Østtorvet åbner.
Skal binde byen sammen
Odense havn er under omdannelse til et blandet byområde, og der vil ske store ændringer af anvendelse og bebyggelse i området langs jernbanen.
Stibroen over jernbanen skal være med til at styrke forbindelsen mellem Odense centrum og det nyt shoppingcenter og havn.