23948sdkhjf

MT Højgaard færdig med kæmpe bropakke

I denne uge har MT Højgaard afleveret den sidste bro i den oprindelige bropakke fra Ringsted til Femern, som entreprenøren indgik kontrakt med Banedanmark på tilbage i 2017. Siden dengang har MT Højgaard revet 22 broer ned, renoveret 26 banebroer og opført 36 nye broer helt fra bunden.   

- Lige fra den første sporspærring i påsken 2017, har vi på samtlige sporspærringer udført og afleveret alle broer til den aftalte tid og dermed gjort vores til, at åbningen af banen ikke blev forsinket, siger projektchef Peter Falk i en pressemeddelelse. 

Når banestrækningen mellem Næstved og Ringsted åbner igen til november, har MT Højgaard således bidraget til åbning til den aftalte tid til glæde for bygherren Banedanmark og de mange pendlere på strækningen og bygherren Banedanmark. 

Broarbejderne er led i fornyelsen af jernbanen mellem København og Rødby. Da MT Højgaard og Banedanmark offentliggjorde aftalen om bropakken i 2016 var det med en kontraktsum på 452 mio. kr.

Aftalen omfattede hovedsageligt broer, der fører jernbanen over veje og vandløb, men også en række broer, som fører veje over jernbanen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128