23948sdkhjf

Succesår for Tarup Smedie & VVS

Den midtfynske vvs-virksomhed forbedrede resultatet med næsten 2 millioner. Indehaver overvejer at bygge nyt domicil.
Opgaverne strømmer ind, og direktøren har været nødsaget til at opgive sin faste dag på kontoret for at besøge kunderne.

Sådan cirka er situationen ved Tarup Smedie og VVS, hvor 2010/2011 blev noget af et succesår. Vvs-firmaet havde et bruttofortjeneste på 3,2 mio. kr. mod 2,54 mio. kr. i 2009/2010. Firmaets driftsresultat var på 780.391 kr., hvor det året før var negativt med -818.000 kr.

På bundlinjen havde vvs-firmaet et overskud på 1,21 mio. kr., en forbedring på knap 1,9 mio. kr. i forhold til året før.

Opgiver licitationer
- Vi har haft licitationer, hvor vi kunne se, at det ikke gav specielt meget på bundlinjen, og de opgaver har vi helt holdt os fra.

Det er ifølge Midtfynsposten en del af direktør og indehaver Søren Rasmussens forklaringen på det seneste års succes. Og den ser ud til at fortsætte et stykke ind i 2012:

- Vi har ikke en ordrebeholdning, der rækker langt ud i fremtiden.Men vi har allerede arbejde til de første tre måneder af det nye år i et hus, siger Søren Rasmussen til Midtfynsposten.

Overvejer domicilbyggeri
Ud over Søren Rasmussen selv er der fem ansatte i firmaet, hvor der også er blevet plads til lærling nummer to.

Det har ikke været nødvendigt med fyringer i kriseårene, og direktøren siger da også til Midtfynaspoten, at der kunne være plads til et par biler mere.

Derfor er det ved at være et problem at få plads til alle mand. Derfor går Søren Rasmussen med tanker om at bygge et nyt domicil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094