23948sdkhjf

Vi brænder for at passe på vores fælles bygningsarv

JORTON har mange års erfaring med renovering og ombygning af bevaringsværdige og fredede bygninger. Både i fag, hoved- og totalentreprise. Vores dygtige medarbejdere har gennem kurser og efteruddannelse, opbygget stærke kompetencer på disse områder, som har resulteret i mange veludførte projekter.

Vi er fuldt ud bevidste om, at ved et bevaringsværdigt eller fredet byggeri, skal der trædes varsomt. Hellere gå ekstra forsigtigt til værks, end at risikere at ødelægge vores fælles bygnings- og kulturarv.

Sådanne projekter kræver unikke kompetencer, både fra vores egen og partneres side. Derfor starter vi altid sådanne sager i god dialog med alle parter, hvor vi først og fremmest lytter til de behov og udfordringer, der kan være ved det givne projekt. Herefter laver vi i fællesskab en slagplan for hvordan projektet bedst muligt realiseres.

Læs også: Bygningerne er en del af vores fortælling

For ved sådanne projekter er det ikke alene de byggetekniske evner, der sættes på prøve, men også de logistiske. På Middelgrundsfortet, et fredet fortidsminde, skulle alt materiel og mandskab sejles til fortet. Under ombygningen af det fredede Østre Gasværk, skulle alt arbejde planlægges med særlige hensyn til den gamle bygnings begrænsede adgangsforhold, som ikke kunne ændres i byggefasen, på grund af fredningen. Al transport af mandskab, nedbrudte bygningsdele, gamle scener og tribuner samt levering af beton m.v. skete gennem 2 døre på 2,5 x 2,5 meter.

Under byggeriet af Kannikegården i Ribe, skulle der opføres et helt nyt hus omkring flere oldtidsminder, hvilket betød at hele byggepladsen var et historisk minefelt. Men god planlægning og en tæt dialog med bygherre, arkæologer og andre parter, betød at Kannikegården i dag står som et arkitektonisk vartegn, og de omkringliggende historiske skatte er intakte.

Læs også: Kannikegården og JORTON nomineret til stor international pris

Vi har også erfaring med ombygning af fredede kaserner, som det kan ses ved byggeriet af Jonstrup Børnehus, der er en tidligere flyvestation og kasserne.  Dette er også et DGNB-Guld certificeret projekt, som blandt andet indebærer genanvendelse af de gamle og fine mursten. 

Læs også: JORTON er klar til at løfte fremtidens DGNB-projekter

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078