23948sdkhjf

Han er ny administrerende direktør i Scandi Byg

Bestyrelsen har i dag offentliggjort, at Christian Halken pr. 1. november 2020 tiltræder som ny adm. direktør i Scandi Byg. Christian kommer fra en stilling som direktør hos KK Wind Solutions i Indien.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse fredag.

Bestyrelsesformand i Scandi Byg og adm. koncerndirektør i MTH Holding Morten Hansen ser frem til, at Christian Halken skal stå i spidsen for Scandi Bygs vækstrejse og fastholde virksomhedens stærke position inden for innovativt og bæredygtigt modulbyggeri.

- Jeg har især fokus på tre ting: God dialog med vores kunder, løbende produktivitetsforbedringer og sikkerhed på arbejdspladsen – både i produktionen og på byggepladserne. Sikkerhed er i min optik en væsentlig del af at være bæredygtig. Jeg vil bruge de første måneder på at lære organisationen og vores kunder bedre at kende, siger Christian Halken.

- Min opgave bliver derfor at se, hvor jeg skal sætte mit fokus, så vi sammen sikrer, at Scandi Bygs strategi bliver omsat til handling og godt forankret i hele organisationen, tilføjer han. 

Christian Halken

  • 50 år
  • Bor sammen med Hanne Kristensen og har to døtre, Salka på 19 år og Lara på 21 år.
  • Lederuddannelser fra bl.a. Henley og Insead
  • Kemiingeniør, 1995, fra University College of London
  • Reserveofficer, 1989
  • Senest direktør med ansvar for Operations hos KK Wind Solutions i Indien med 300 medarbejdere.
  • Har tidligere været ansat i forskellige ledende stillinger hos FLSmidth i både ind- og udland – med særligt fokus på salg og kundeservice.
  • Bor i dag i Indien, men flytter snarest til Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095