23948sdkhjf

Arkitektfirma med 65 ansatte åbner Odense-afdeling

H+Arkitekter åbner kontor nummer fire. Denne gang gælder det en tegnestue i Odense. Arkitektvirksomheden er nu repræsenteret i København, Aarhus, Nakskov og altså Odense. 

Etableringen udspringer af firmaets vækstplaner, lyder det i en pressemeddelelse fra arkitektfirmaet. 

– H+Arkitekter har i flere år haft stigende aktiviteter uden for hovedstadsområdet og løser i dag opgaver i hele landet. Vi finder det derfor naturligt at være til stede her i Danmarks tredjestørste by, udtaler adm. direktør Rasmus Klausen.

Fakta: H+Arkitekter

H+Arkitekter er specialiseret i rådgivning til professionelle bygherrer og består af 65 dedikerede medarbejdere.

Ud over klassisk totalrådgivning har firmaet selvstændige afdelinger for kulturarv, indretning, byggeledelse og Facility Management.

Firmaet har afdelinger i København, Aarhus, Nakskov og Odense.

– Med lokalkontorerne kommer vi endnu tættere på vores kunder og forstærker derved muligheden for at opbygge de stærke relationer, der sikrer det gode samarbejde og de vellykkede projekter, tilføjer han. 

I fronten for Odense-afdelingen står Peter Ebling, der har fået titel af Regionschef. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør og afdelingsleder for Casa Arkitekter i Odense. Tidligere har Peter Ebling været regions- og markedschef hos OBH Rådgivende Ingeniører, salgschef og partner i Creo Arkitekter samt projektchef i et entreprenørfirma. 

– Min første opgave bliver at få etableret tegnestuen her i Odense, herefter skal jeg ud og præsentere H+Arkitekter i mit netværk, fortæller Peter Ebling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078