23948sdkhjf

Boligforening renoverer lejligheder for 13 millioner

Tre af Himmerland Boligforenings etageejendomme i det vestlige Aalborg bliver nu renoveret ind- og udvendigt.
Himmerland Boligforening investerer i disse år massivt i renovering af en lang række boliger i det østlige Aalborg, men Aalborg Vest er på ingen måde glemt.

- Inden for den nærmeste fremtid lægger vi ud med omfattende renovering af vores tre ejendomme i Korsgade. Der er tale om etageejendomme opført i 1895-97 og med i alt 16 familieboliger. Vi gennemførte en byfornyelse for knap 20 år siden og nu trænger byggeriet både ud- og indvendigt til en større renovering, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Projekt til 13 millioner
Lejlighederne er efterhånden blevet utidssvarende og der gennemføres derfor blandt andet renovering af gulve, badeværelser og køkkener.

Desuden får lejlighederne nye ventilationsanlæg samt franske altaner mod gården, mens der i byggeriet som helhed foretages opretning af kloakker, udbedring af skader på facaderne og udskiftning af skadede vinduer og yderdøre.

- Med en samlet renoverings- og ombygningsudgift på godt 13 mio. kr. er der tale om et beskedent projekt, når vi sammenligner med eksempelvis renoveringsarbejderne i det østlige Aalborg eller de mange nye ungdomsboliger, som vi er i gang med at opføre. Vi opfatter det dog som et vigtigt projekt, for det er første skridt i en række arbejder, som vi de kommende år sætter i gang i vestbyen, siger Ole Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109