23948sdkhjf

Slut med to højrehandsker: Vendbare handsker får designpris

Innovation, miljø og økonomi er nøgleord, der kendetegner den nye montagehandske, TigerFlex Double, lanceret af Würth Danmark. Og nu bliver den hædret med en Red Dot Award; en prestigefyldt designpris til anerkendelse af innovativt, industrielt design.

TigerFlex Double er den nyeste montagehandske i Würths produktlinje TigerFlex, som består af montagehandsker med et godt greb og som beskytter hænderne godt.
Idéen til TigerFlex Double opstod hos produktudvikleren selv:

- Jeg stod forrige år i min egen garage med to højrehandsker og tænkte, at det måtte man kunne lave smartere, fortæller Jan Mathiesen, produktmanager hos Würth Danmark A/S.

Åndbar og hudvenlig
TigerFlex Double er produceret i et hudvenligt, sømløst nylon/Lycra®-strikmateriale. Handsken har specialudviklede bøjezoner, der sikrer fingrene maksimal bevægelsesfrihed, så handsken kan bruges på bådehøjre og venstre hånd.

Derudover er handsken udformet i en blød, åndbar nitrilbelægning med TigerGrip på begge sider. Derfor har handsken samme gode slidstyrke, greb og fingerføling uanset hvilken hånd, du bruger den på. Som bonus er den også mere støv- og vandafvisende end traditionelle montagehandsker.

TigerFlex Double er ifølge Würth den eneste vendbare montagehandske på markedet, og holder dobbelt så længe, som en almindelig TigerFlex-handske.
Det innovative ved TigerFlex Double er nemlig, at du kan bruge handsken på begge sider – og selvfølgelig passer den lige godt på både højre og venstre hånd. Så nu er det slut med at smide handsker ud, blot fordi du mangler makkeren. Har du to Tigerflex Double-handsker, passer de altid sammen. Det er godt for miljøet og økonomien, lyder det fra Würth..

Endnu en Red Dot Award til Würth
Juryen, der uddeler Red Dot Award, bedømmer ud fra kriterier som innovation, funktionalitet, kvalitet, ergonomi, brugsværdi og holdbarhed. Om montagehandsken udtaler juryen: ”Denne vellykkede arbejdshandske adskiller sig gennem en idé om at beskytte miljøet vha. funktionelt og kreativt design.”

Awarden er tidligere givet til blandt andet to produkter udviklet af Würth Tyskland; en skraldenøgle (2015) og ORSY-kuffertsystemet (2017). Det er anden gang et produkt udviklet af Würth Danmark modtager awarden. Senest var det to bitholdere udviklet af Würth Danmark, der i 2018 løb med den fornemme pris.

Om den nyvundne award siger Jan Mathiesen:
- Vi er meget stolte af, at vi udvikler noget, andre også synes er fedt!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078