23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
BIG Bjarke Ingels Group Holding ApS
Selskabet har sammen med David Carlinfanti Rich Zahle, Kai-Uwe Lutz Bergmann, Sheela Maini Søgaard Christiansen, Finn Nørkjær, Jakob Laustrup Lange, Thomas Christoffersen og Andreas Klok Pedersen stiftet BIG Partners ApS.

Direktionen i det nye selskab består af Bjarke Bundgaard Ingels og Sheela Maini Søgaard Christiansen (kilde: Biq.dk).

Carl Ras A/S
Steen Gunner Brandi Brødbæk og Jakob Helles er indtrådt af bestyrelsen hos Carl Ras A/S (kilde: Børsen).

Carl Ras A/S er leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien.

Dansk Erhverv
Bo Sandberg er udnævnt til cheføkonom hos Dansk Erhverv (kilde: Jyllands-Posten).

Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

DS Håndværk og Industri
Jani Lykke Methmann er blevet udnævnt til direktør i DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, og vvs-virksomheder med i alt ca. 24.000 ansatte.

Enemærke & Petersen A/S
Flemming Lorents Steen er indtrådt i bestyrelsen hos Enemærke & Petersen A/S i stedet for Johnny Rasmussen (kilde: Børsen).

Enemærke & Petersen A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed, som arbejder i hoved- og totalentrepriser og i partnering.

Erhvervsstyrelsen
Betina Hagerup er blevet udnævnt til direktør for Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen etableres i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. januar 2012 ved en sammenlægning af den nuværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse, Erhvervs- og Byggestyrelse samt en væsentlig del af den tidligere IT- og Telestyrelse.

Friis & Moltke
Jens Ole Bahr er pr. 1. december indtrådt i virksomhedens direktion, som desuden udgøres af adm. direktør Palle Hurvitz.

Læs også: Ny direktør hos Friis & Moltke

Hewikut ApS
Lars Christiansen er blevet udnævnt til direktør for Hewikut ApS. Selskabet er nystiftet og efterfølger Hewikut A/S, som er blevet begæret konkurs, og hvor Børge Mosegaard er fratrådt som direktør (kilde: Midtjyllands Avis).

Hewikut er specialiseret i fugefri og antistatiske industrigulve; specielt epoxy- og polyurethan-gulvbelægninger.

MT Højgaard
Claes Ellegaard er blevet ansat som kundechef hos MT Højgaard, hvor han får ansvar for salg og relationer i Nordjylland (kilde: Børsen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.311