23948sdkhjf

Pitzner og Skou Gruppen bygger russisk katedral

AGJ Pitzner har bygget miniudgaven af Moskvas Vasilij-Katedral i Tivolis russiske julemarked. Minikatedralens løgkupler er leveret af Skou Gruppen.
En miniatureudgave af Vasilij-katedralen fra Den Røde Plads i Moskva er en central del af russisk jul i Tivoli.

Den 330 m² store og op til 22 meter høje katedral i Tivolis russiske by er bygget af AGJ Pitzner.

Katedralen er bygget op af moduler og enkeltdele og samlet på stedet. Den skal selvsagt kunne pilles ned igen, når Jul i Tivoli afsluttes 30. december. Elementerne til byggeriet er fremstillet hos AGJ Pitzner i Sorø.

Vandt udbud
I forvejen har Pitzner gruppen en samarbejdsaftale med Tivoli, der indebærer, at AGJ Pitzner, VMC Pitzner og Corona Pitzner leverer bl.a. pavilloner, anlægsgrej, lifte og rådgivning om materiel til Tivoli. Opgaven med bygning af modellen af Vasilij-katedralen har dog været i udbud.

- Byggeriet og opstillingen af katedralen har været et puslespil med rigtigt mange brikker, og det har Pitzner klaret rigtigt fint, , siger Head of Procurement Operations, Jakob La Cour, Tivoli A/S..

AGJ Pitzner har haft en række underleverandører involveret i projektet. Selve bygningen er opbygget af en stålkonstruktion, og de mange udsmykninger og de farverige løgkupler har også krævet eksterne kompetencer i projektet.

Skou Gruppen indrammer jule-byen
Løgkuplerne, der sidder som prikken over i'et på mini-katedralens tårne, er fremstillet af Skou Gruppen. Firmaet har tidligere leveret døre, vinduer med videre til Tivoli og i foråret ombyggede Skou Gruppen den gamle Divan2 til Nimb Terrasse.

Kent Hvidtfeldt fra Skou Gruppen oplyser til Building Supply, at firmaet vandt den specielle opgave leverandør på baggrund af den bedste pris.

Ud over løgkuplerne har firmaet også leveret den røde mur, som indrammer Plænen, hvor den russiske jule-by er opbygget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094