23948sdkhjf

STB Byg skal bygge 88 ungdomsboliger i Valby

Entreprenørfirmaet STB Byg skal bygge 88 ungdomsbiliger på Retortvej i Valby for tre lokale investorer, under navnet Retort ApS, der har ejet grunden gennem et par år. 

Første spadestik afventer den endelige byggetilladelse, men parterne forventer, at byggeriet går i gang i august. 

Byggeperioden forventes at blive cirka 15 måneder, så de nye beboere kan altså flytte ind i ungdomsboligerne ultimo 2021.

- For godt to år siden begyndte planerne at spire, da vi arbejdede på at købe grunden og ejendommen. En ejendom, der gennem tiden har været anvendt til mange forskellige formål, rives nu ned til fordel for et nyt byggeri. Tidligere har der blandt andet været foreninger, slagter, lydstudie og pokerspil, siger Brian Abildgaard, der sammen med Peter Bygholm og Christian Birger Christensen ejer Retort ApS.

Kullegaard Arkitekter er totalrådgiver på projektet, mens ingeniørfirmaet Henry Jensen er ingeniørrådgiver. 

STB Byg overtager stafetten efter myndighedsprojekt og gennemfører hovedprojekteringen og byggefasen sammen med deres team af underentreprenører og rådgivere.

- Vi meget frem til samarbejdet med bygherrerne, og fornemmer at det kan være starten på et tættere samarbejde i fremtiden. Det private segment er stadig en mindre del af STB BYGs omsætning, men et segment som vi meget gerne vil vækste inden for. Derfor er en reference som disse 88 ungdomsboliger, vigtig for vores muligheder i fremtiden, udtaler Jens Winther, adm. direktør og partner i STB Byg. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095