Klumme: Glemt byggemøde, hvad nu?
Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen fra Hovmøller & Thorup sætter i denne klumme fokus på de juridiske aspekter i forbindelse med byggemøder.
I entrepriser afholdes der byggemøder mellem bygherren og entreprenørerne. Møderne har stor praktisk betydning, idet de hjælper bygherren med at styre projektet. Derudover giver møderne bygherren og entreprenørerne mulighed for at snakke sammen undervejs.
Udgangspunktet er derfor, at møderne skal afholdes, og at entreprenørerne skal deltage. Spørgsmålet er herefter, hvilke problemer der kan opstå, hvis en entreprenør udebliver, og hvilke konsekvenser det medfører for den udeblivende part, bygherren og evt. andre entreprenører?
Bestemmelser om byggemøder
I Danmark har parterne i et entrepriseforhold som udgangspunkt frihed til at indgå aftaler. Entrepriseretten domineres dog i høj grad af standardvilkår, blandt andet AB92 (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder).
Standardvilkår er aftalte regelsæt. I dette tilfælde regulerer AB92 forholdet mellem byggeriets parter. For at kunne benytte AB92 i entreprisen skal bygherren og entreprenøren have indgået en klar aftale om anvendelsen af disse standardvilkår.
Der i AB92 indsat en bestemmelse om, at der skal afholdes byggemøder. Dette fremgår af § 19 i afsnittet om entreprisens udførelse. Denne bestemmelse fastslår, at bygherren eller tilsynet skal indkalde til byggemøder, og at der efter hvert møde skal udarbejdes et mødereferat. Det er ikke fastsat, hvor ofte disse møder skal afholdes, men det er bestemt, at entreprenøren eller dennes repræsentant skal være til stede (jf. § 19 stk.2).
Det fremgår klart af bestemmelsens ordlyd og af den generelle juridiske litteratur, at entreprenørerne skal møde op til disse møder. Det er derimod mere tvivlsomt, om udeblivelsen vil få konsekvenser for den udeblivende entreprenør, og om dette vil få betydning for bygherren og de resterende entreprenører.
Mødernes indhold
På byggemøderne diskuteres eventuelle projektændringer, fravigelser i forhold til tidsplanen, generelle spørgsmål vedrørende afviklingen af byggeriet samt økonomiske konsekvenser af disse forhold. Dette betyder, at byggemøderne giver bygherren mulighed for at drøfte løbende problemer og fremskridt ved byggeriet med entreprenørerne.
Derudover giver møderne bygherren mulighed for at styre og koordinere de forskellige entrepriseforhold. Udover at man ved byggemøder får mulighed for at diskutere problemer ved projektet, benyttes byggemøderne også til at opgøre spilddage. Spilddage er dage, hvor arbejdet har ligget stille jf. § 19, stk.3. Årsagen til stilstanden er uden betydning, men opgørelsen af spilddagene kan få betydning ved vurderingen af et evt. dagsbodskrav.
Referater
Bygherren har ret til at ændre i arbejdets art og omfang jf. § 14. Dette kan han dog kun gøre, hvis ændringerne har en naturlig sammenhæng med de ydelser, som parterne i forvejen har truffet aftale om. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at sådanne ændringer skal fremsættes skriftligt.
Årsagen til skriftlighedskravet er, at der i forbindelse med byggemøderne stilles krav om, at bygherren hurtigst muligt skal udarbejde og fremsende byggemødereferater til samtlige entreprenører jf. § 19, stk.1. Når de enkelte entreprenører har modtaget mødereferatet, er de forpligtiget til at sende referatet til deres underentreprenører. Hvis der udsendes mødereferater, vil kravet om skriftlighed for ændringer, jf. § 14, stk. 2, være opfyldt.
Et byggemødereferat vil normalt blive set som et udtryk for, at parterne har indgået en aftale. Entreprenøren vil derfor være forpligtet til at reagere, hvis han mener, at referatet er forkert. Der må altså reklameres med det samme, såfremt han ikke mener, at der er indgået en aftale. Gør entreprenøren ikke dette, vil han blive bundet af den aftale, der fremgår af byggemødereferatet.
Referatet skal også sendes til entreprenører, der IKKE har deltaget i møderne. Derfor må det antages, at disse også bindes af referatet, medmindre de reklamerer.
Udeblivelser
Spørgsmålet er herefter, om der kan indgås bindende aftaler på vegne af udeblivende entreprenører, hvis disse aftaler rækker udover, hvad der følger af § 14 – altså hvis ændringerne IKKE har en naturlig sammenhæng med de ydelser, der i forvejen er truffet aftale om.
Der nævnes ikke noget herom i den juridiske litteratur. For at der kan være indgået en bindende aftale er det dog en forudsætning, at der er afgivet et tilbud, som modtageren af tilbuddet accepterer. I denne sammenhæng vil det derfor være et krav, at entreprenøren gør noget aktivt for at acceptere de ændringer, der fremgår af byggemødereferatet. De deltagende parter på byggemødet vil derfor som udgangspunkt ikke ensidigt kunne foretage ændringer, der rækker ud over § 14.
Udebliver en entreprenør, vil det kunne få stor betydning for parterne i entrepriseforholdet. Dette er tilfældet, idet fraværet vil kunne medføre forsinkelse og derved fristforlængelse samt krav om betaling for de omkostninger, der følger heraf. Udebliver en entreprenør fra et byggemøde, vil det derfor kunne overvejes, om der kan rettes et erstatningskrav mod vedkommende.
Dette vil kræve, at entreprenøren har udvist ansvarspådragende adfærd. Ved ansvarspådragende adfærd forstås, at entreprenøren enten har foretaget en bevidst handling (forsætligt) eller har handlet uden at udvise tilstrækkelig forsigtighed og omhu (uagtsomt) og derved er skyld i et tab for andre i entrepriseforholdet. Udover at byggemøder giver mulighed for at drøfte løbende problemer, benytter bygherren i praksis også byggemøderne til at kontrollere, at arbejdet følger tidsplanen og til at indskærpe betydningen af fristoverholdelse over for entreprenøren. En entreprenørs fravær fra byggemødet vil derfor kunne medføre forsinkelser eller tab på grund af manglende kommunikation eller reaktion.
Såfremt det kan bevises, at forsinkelsen eller meromkostningerne medfører et tab, vil erstatningskravet kunne rettes mod den udeblivende entreprenør.
Erstatningskrav og tab
Foruden kravet om, at entreprenøren har handlet ansvarspådragende, er erstatningskravet dog betinget af, at der er sammenhæng mellem den ansvarspådragende handling og tabet. Entreprenørens udeblivelse skal dermed være den direkte årsag til forøgede omkostninger eller lignende for de øvrige parter.
Det pågældende tab skal endvidere være påregneligt for den entreprenør, der har handlet ansvarspådragende. Dette er således en vurdering af, om entreprenøren kunne påregne, at udeblivelsen fra mødet ville føre til forøgede omkostninger for de øvrige parter.
Udeblivelse fra byggemøder kan derfor få betydning for forholdet mellem entreprenøren og bygherren samt i forholdet mellem flere entreprenører. Det kan bl.a. føre til, at der kan rejses erstatningskrav over for den udeblivende entreprenør, hvis der på mødet er forhold fremme, som den udeblivende entreprenør dermed ikke er opmærksom på ved leveringen af sin ydelse.
Udeblivelse kan derfor ikke anbefales, og er det sket, vær da opmærksom på referatet og reklamer om nødvendigt!
