23948sdkhjf

Hårdt arbejde sender VVS-firma i plus

Det er lykkedes Tarup Smede & VVS at forbedre resultatet med næsten to millioner i seneste regnskabsår.
Gennem hårdt arbejde og takket være dedikerede medarbejdere har Tarup Smede & VVS vendt underskud til overskud.

- Vi har holdt fingrene fra de licitationer vi kunne se ikke ville give noget på bundlinjen alligevel, og koncentreret os om de faste loyale private kunder, og samtidig haft tid til at passe de tømrere, murere med mere vi har af samarbejdspartnere, fortæller indehaver af Tarup Smede & VVS, Søren Rasmussen, til Building Supply.

I dag er firmaet med på renoveringen af Frørup Skole, og der er lige afleveret et 50kw stort jordvarmeanlæg til Odense Kommune med 2km jordvarmeslange.

Fremgang og flere ansatte
Tarup Smede & VVS ApS’ bruttofortjeneste var i 2010/2011 på 3,2 mio. kr., en fremgang på 25 % i forhold til det foregående år. Firmaets driftsresultat var 780.391 kr. mod et underskud på -818.000 kr. i 2009/2010.

På bundlinjen var årets resultat et plus på 1,21 mio. kr., en markant forbedring sammenlignet med 2009/2010, hvor firmaet havde et underskud på -675.000 kr.

I 2010/2011 havde firmaet fem svende - hvoraf Søren Rasmussen har gået på teknisk skole med de to - samt en lærling ansat. I dag er der blevet plads til endnu en lærling. Søren Rasmussen peger hurtigt på det hårde arbejde, som medarbejderne lægger for dagen, i forklaringen af den flotte fremgang.

I fremtiden er det ifølge Søren Rasmussen planen, at udvide med et par biler samt at købe eller bygge nyt firmadomicil med bedre forhold til de ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08